Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kejserkåbe (Argynnis paphia)
Foto: Per Schans Christensen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kejserkåbe (Argynnis paphia)
Foto: Ken Jensen


Foto/billede af Kejserkåbe (Argynnis paphia)
Foto: Henrik Thomsen


Foto/billede af Kejserkåbe (Argynnis paphia)
Foto: Marianne Mogensen



Kejserkåbe

Argynnis paphia (læst 15358 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Takvingefamilien (Nymphalidae)

Kendetegn: Vingefang: 54-70 mm. Vores største perlemorsommerfugl. Hunnerne er gennemgående størst. Hannen er orangerød med tydelige duftskælstriber i forvingen. Hunnen mere brunlig med pletter i forvingen.

Undersiden med 3-4 mere eller mindre tydelige perlemorsstriber, hvilket er et sikkert kendetegn fra andre perlemorsommmerfugle.

Variation: Nogen variation i størrelse især hos hannen, hvor små former forekommer. Mod slutningen af flyvetiden er hunnerne noget afbleget.

Hun-formen "valesina" har grå grundfarve og udgør i visse bestande 1-10 pct. af hunnerne.

"Valesina" findes især i de sydlige dele af udbredelsesområdet.

Forveksling: Hannen kan i flugten forveksles med større takvinger og andre perlemorsommerfugle, men kendes på størrelsen. I ro er duftskælstriberne et sikkert kendetegn.

Hunnen kan forveksles med Kirsebærtakvinge. Kejserkåbe kendes fra andre perlemorsommerfugle på bagvingeundersidens striber.

Biologi: Parringsdans flyvende i luften. Begge køn flyver med høj vingefrekvens ligeud, mens hannen flyver rundt om hunnen og afgiver duftstoffer. Efter parring hænger parret sammen og sætter sig på undersiden af et blad.

Ægget lægges i furer på træstammer eller mellem græs og blade i skovbunden.

Larven klækkes om efteråret og overvintrer uden at tage føde til sig. Efter overvintring lever larven på viol. Forpupning på træstammer og i krat.

Levested: Arten flyver i løvskove med lysninger. Kreatur- eller hjortehold i skoven begunstiger arten ved, at det nederste løv bliver bortædt, og der kommer mere lys og varme til violer og larver.

I slutningen af flyvetiden ses Kejserkåber ofte langt fra lokaliteterne, og generelt har hannerne en tendens til at flytte sig og kan observeres enkeltvis i haver og byer.

Udbredelse: Tidligere udbredt i hele landet i løvskove, men er forsvundet fra mange lokaliteter i Jylland, på Fyn og i Nordsjælland. På Midt- og Sydsjælland stedvis talrig. Udbredt og almindelig på Lolland-Falster og Møn.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kejserkåbe.

Hvornår ses den? Flyvetid fra juli-august. Flyvetiden starter i gode år allerede i juni og kan fortsætte til september. Normalt maksimum er de sidste to uger af juli.

Kejserkåben kan leve længe og pæne eksemplarer ses ofte i august.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Sommerfugleatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jens Stolt d. 24-07-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 24-07-2016.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator