Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Tangnål (Syngnathus acus)
Foto: Kim Woelders

Galleri:
Seneste billeder | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Tangnål (Syngnathus acus)
Foto: Kim Woelders


Foto/billede af Stor Tangnål (Syngnathus acus)
Foto: Maria Therese Wallem


Foto/billede af Stor Tangnål (Syngnathus acus)
Foto: Lars Bindholt



Stor Tangnål

Syngnathus acus (læst 7930 gange)

Klasse: Benfisk (Actinopterygii)
Orden: Nålefiskordenen (Syngnathiformes)
Familie: Nålefiskfamilien (Syngnathidae)

Kendetegn: Stor tangnål er en nålefisk. Den er den største af tangnålene, og som alle tangnåle har den bryst og halefinne. Den bliver op til 50 cm lang, hvilket vi sige, at det kun er snippen blandt nålefiskene i Danmark, som bliver større. Snuden er cylindrisk og lavere eller lig med øjediameteren. Hovedet har tydelige forhøjninger bag øjnene. Kroppen er dækket af benplader, som giver fiskens tværsnit et kantet udseende Benpladerne er meget tydelige hos de større eksemplarer. Der er 18-19 benplader mellem hovedet og rygfinnen. Farven er brungrå elle rmørk grågul på ryggen og lysere på bugen.

Variation: Ingen variation af betydning.

Forveksling: Når stor tangnål har maksimumstørrelsen kan den kun forveksles med snippen, som er vores største næbsnog. Snippen mangler imidlertid både bryst- og halefinne. Kroppen har slet ikke det kantede udseende, som stor tangnål har, og snippen har blålige tværbånd på kroppen, som dog kan være udvisket hos nogle eksemplarer.

De mindre eksemplarer kan forveksles med almindelig tangnål og lille tangnål. Almindelig tangnål kan kendes på, at snuden er sammentrykt og højere end øjets diameter. Lille tangnål kan kendes på, at den har 13 -15 benplader mellem hovedet og rygfinnen.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Tangnål, Snippe, Lille Tangnål

Biologi: Stor tangnål er knyttet til den undersøiske vegetation, hvor den er velkamufleret. Den kan dog også mange gange træffes på den bare sandbund, dog i nærheden af område med vegetation. Den er en langsom svømmer, som svømmer ved hjælp af bølgende bevægelser med rygfinnen, men bliver den forfulgt viser det sig, at den kan bruge halefinnen, og komme ganske hastigt af sted.

Stor tangnål gyder forår og sommer. Hunnen anbringer æggene i hannens rugepose. Rugeposens slimhinder forsyner fostrene med næring. Når ungerne kommer ud af rugeposen ligner den de voksne. Føden består af små invertebrater og fiskeyngel.

Levested: En typisk lavtvandsfisk, som ses bedst ved dykning eller snorkling. Der kan også være mange langs havnemoler, hvis disse i praksis er dækket af god undersøisk vegetation. Fisken er velkamufleret, men alligevel observeres den ofte.

Udbredelse: Arten er udbredt fra Marokko og nordover til Færøerne og kysten ved Møre i Norge. Desuden også i Sortehavet og Middelhavet. I Danmark er den hyppig i Nordsøen og Kattegat, men den bryder sig ikke om brakvand og den bliver sjældnere i bælterne. Findes ikke ved Bornholm eller i Østersøen.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Tangnål.

Hvornår ses den? Stor tangnål ses hyppigst om foråret og sommeren ifølge egne observationer.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Philippe Provencal d. 17-05-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Philippe Provencal d. 07-05-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Bent j. Muus m. fl. Havfisk og fiskeri, Gads forlag 1998.

Moen, F.E og E. Svenson, Dyreliv i havet, Kom Forlag, Kritiansund, 1999.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator