Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders
  • Fotograf: Kim Woelders
    Foto: Kim Woelders

Kendetegn

: Stor tangnål er en nålefisk. Den er den største af tangnålene, og som alle tangnåle har den bryst og halefinne. Den bliver op til 50 cm lang, hvilket vi sige, at det kun er snippen blandt nålefiskene i Danmark, som bliver større. Snuden er cylindrisk og lavere eller lig med øjediameteren. Hovedet har tydelige forhøjninger bag øjnene. Kroppen er dækket af benplader, som giver fiskens tværsnit et kantet udseende Benpladerne er meget tydelige hos de større eksemplarer. Der er 18-19 benplader mellem hovedet og rygfinnen. Farven er brungrå elle rmørk grågul på ryggen og lysere på bugen.
Stor Tangnål
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Woelders

Variation

: Ingen variation af betydning.

Forveksling

: Når stor tangnål har maksimumstørrelsen kan den kun forveksles med snippen, som er vores største næbsnog. Snippen mangler imidlertid både bryst- og halefinne. Kroppen har slet ikke det kantede udseende, som stor tangnål har, og snippen har blålige tværbånd på kroppen, som dog kan være udvisket hos nogle eksemplarer.

De mindre eksemplarer kan forveksles med almindelig tangnål og lille tangnål. Almindelig tangnål kan kendes på, at snuden er sammentrykt og højere end øjets diameter. Lille tangnål kan kendes på, at den har 13 -15 benplader mellem hovedet og rygfinnen.

Udbredelse

: Arten er udbredt fra Marokko og nordover til Færøerne og kysten ved Møre i Norge. Desuden også i Sortehavet og Middelhavet. I Danmark er den hyppig i Nordsøen og Kattegat, men den bryder sig ikke om brakvand og den bliver sjældnere i bælterne. Findes ikke ved Bornholm eller i Østersøen.
Stor Tangnål - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Stor tangnål ses hyppigst om foråret og sommeren ifølge egne observationer.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Tangnål baseret på Naturbasens observationer:
Stor Tangnål - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Tangnål - månedlig fordeling

Biologi

: Stor tangnål er knyttet til den undersøiske vegetation, hvor den er velkamufleret. Den kan dog også mange gange træffes på den bare sandbund, dog i nærheden af område med vegetation. Den er en langsom svømmer, som svømmer ved hjælp af bølgende bevægelser med rygfinnen, men bliver den forfulgt viser det sig, at den kan bruge halefinnen, og komme ganske hastigt af sted.

Stor tangnål gyder forår og sommer. Hunnen anbringer æggene i hannens rugepose. Rugeposens slimhinder forsyner fostrene med næring. Når ungerne kommer ud af rugeposen ligner den de voksne. Føden består af små invertebrater og fiskeyngel.

Levested

: En typisk lavtvandsfisk, som ses bedst ved dykning eller snorkling. Der kan også være mange langs havnemoler, hvis disse i praksis er dækket af god undersøisk vegetation. Fisken er velkamufleret, men alligevel observeres den ofte.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bent j. Muus m. fl. Havfisk og fiskeri, Gads forlag 1998.

Moen, F.E og E. Svenson, Dyreliv i havet, Kom Forlag, Kritiansund, 1999.

De senest indberettede arter i Naturbasen: