Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Orangerød Skørhat (Russula velenovskyi)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Orangerød Skørhat (Russula velenovskyi)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Orangerød Skørhat (Russula velenovskyi)
Foto: Eva Scheel


Foto/billede af Orangerød Skørhat (Russula velenovskyi)
Foto: Eva Scheel



Orangerød Skørhat

Russula velenovskyi (læst 4078 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Skørhatordenen (Russulales)
Familie: Skørhatfamilien (Russulaceae)

Kendetegn: Sporestøv lyst cremegult, smag mild, nøddeagtig. Hat 3-8 cm bred, først lavt hvælvet, siden nedtrykt, i randen lidt kamfuret, først livligt rosa, siden afblegende til hvid, ofte med gullige partier. Lameller hvide, alle lige lange, æg hel. Stok cylindrisk til smalt kølleformet, hvid. Kød skørt, hvidt, med svag, frugtagtig lugt.

Variation: Arten varierer kun lidt. Former med blodrød hat, sort hatmidte og rødt på stokken, eller med purpurbrun hat og gullige lameller er noget taksonomisk uafklarede (var. cruentata).

Forveksling: En mellemstor, mild, rød art, der let kendes på den gullige fordybning i hatmidten. Lidt større er Prægtig Skørhat (Russula paludosa), som vokser under fyr, ofte har rødt på stokken, og ikke har den karakteristiske gullige fordybning i hatmidten. Afblegende Skørhat (Russula decolorans) har rent orange hat og grånende kød og vokser under fyr. Falmende Skørhat (Russula depallens) er først rød på hatten, men bleger hvidligt ud fra midten; den vokser under birk på tør bund og har oftest skarp smag. Et meget karakteristisk træk for Orangerød Skørhat er, at når den tørrer ud i solen, får hatranden nogle korte, vandløbslignende opsprækninger.

Biologi: Mykorrhizadanner med birk, bøg og formodentlig også eg og nåletræer.

Levested: Under birk i birkemoser og på tør bund i parker og haver, under bøg på tør bund i parker og skove, formodentlig også i egeskove og nåleskove.

Udbredelse: Ret almindelig i Danmark; formodentlig jævnt udbredt over hele landet. Arten har til trods for sin almindelighed undgået de populære danske svampebøgers opmærksomhed og er derfor ikke rapporteret efter fortjeneste. Det latinske artsnavn betyder Velenovskys (Velenovsky var en tjekkisk mykolog).

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Orangerød Skørhat.

Hvornår ses den? Juli-oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Erik Rald d. 26-07-2008




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator