Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hedepletvinge (Euphydryas aurinia)
Foto: Hans Thomsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | æg | kolonier | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hedepletvinge (Euphydryas aurinia)
Foto: Ulla Paulsen


Foto/billede af Hedepletvinge (Euphydryas aurinia)
Foto: Bjarne Nielsen


Foto/billede af Hedepletvinge (Euphydryas aurinia)
Foto: Allan Kristensen



Hedepletvinge

Euphydryas aurinia (læst 10806 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Takvingefamilien (Nymphalidae)

Kendetegn: Nyklækkede individer er meget flotte, idet deres vingeoversider er dækket af hvide, røde og orange guirlander af små tern og pletter. Undersiden er mere "kedelig". For enden af bagvingeundersiden er der en takket stribe med mørke pletter i midten, mens resten af vingen består af krogede mønstre i orange og hvid. Forvingeundersiden består af en serie udviskede mønstre.

Variation: Individerne kan være mørkere eller lysere end normalt og de rødlige tegninger kan være mere eller mindre fremtrædende, men generelt er der ikke den store variation.

Forveksling: Hedeletvinge kan forveksles med Okkergul Pletvinge og Askepletvinge, men Okkergul Pletvinge har en mere ensartet vingeoverside farvet i orange og sort, mens Askepletvinge er noget rødere, nærmest blodrød, blandet med sort på oversiden. Desuden er der kun kendskab til to Askepletvinge fra Danmark, begge fanget i Rosningen på Nordlolland sidst i 1800-tallet.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Okkergul Pletvinge, Askepletvinge

Biologi: Hannerne af Hedepletvinge flyver hurtigt over vegetationen i zigzag, i deres søgen efter ubefrugtede hunner. Under parringen afsætter hannen en skumagtig masse på hunnens bagkrop, som hurtigt tørrer. Funtionen med dette er, at hunnen derved ikke kan parre sig med andre hanner og derved sikrer hannen, at hunnen kun lægger æg, der er dens eget afkom.

Larverne lever overvintrende i fællesspind på foderplanten Djævelsbid.

Levested: Hedepletvinge flyver på blomsterrige heder og klitter, hvor artens foderplante Dvævelsbid forekommer i mængder. - se linket HER

Udbredelse: Hedepletvinge er tidligere blevet fundet enkelte steder på Sjælland, bl.a. på heden Melby Overdrev (indtil 1950erne) og langs skovvejene i det nærliggende Tisvilde Hegn (indtil 1920erne), men ellers er der kun kendskab til få bestande på Øerne. Hedepletvinge er dog også fundet ved Kongsted (Faxe) i 1906 og i Saltø Skov (Næstved) indtil 1922. Strøm angiver i 1891 Hedepletvinge fra Sorø og mange steder på Fyn, men herfra foreligger der ikke bevarede indsamlede eksemplarer.

Idag omfatter udbredelsen kun nogle få nordjyske lokaliteter, der strækker sig fra lige syd for Limfjorden, til op mod Grenen. Den er blevet genfundet på enkelte af sine gamle nordjyske lokaliteter og nogle få nye inden for de sidste år, hvilket tyder på fremgang. Tidligere var Hedepletvinge at finde på mange jyske lokaliteter, men den alvorlige tilbagegang startede allerede tidligt i 1900-tallet. Arten forsvandt fra næsten alle sine kendte danske lokaliteter fra 1953-1976. I Sønderjylland er den sidst set i 1980 (Frøslev Mose), i Østjylland sidst i 1976 (Himmelbjerget), Midtjylland i 1979 (Stenholt Hede), og fra Vestjylland sidst i 1983 (Bjørslev Plantage).

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hedepletvinge.

Hvornår ses den? Flyvetiden strater normalt sidst i maj, og topper så i første halvdel af juni. De sidste slidte individer dør ud i starten af juli. Larven kan findes overvintrende i fællesspind fra juli til maj.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Sommerfugleatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Magnus Vest Hebsgaard d. 19-09-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 02-07-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Strøm: Danmarks større Sommerfugle, 1891.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator