Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Engrandøje (Aphantopus hyperantus)
Foto: Svend Erik Mikkelsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Engrandøje (Aphantopus hyperantus)
Foto: Henriette Bjerregaard


Foto/billede af Engrandøje (Aphantopus hyperantus)
Foto: Jørn Skeldahl


Foto/billede af Engrandøje (Aphantopus hyperantus)
Foto: Leif B Nielsen



Engrandøje

Aphantopus hyperantus (læst 6169 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Takvingefamilien (Nymphalidae)

Kendetegn: Vingefang: 38-47 mm. Vingeoversiden er mørkebrun med spredte, svagttegnede øjepletter. Frynserne langs vingesømmene er kridthvide. Vingeundersiden er lysebrun. På begge vingepars undersider er der adskillige sorte øjepletter, hver omgivet af en gul ring, og med hvid pupil.

Variation: En del variation forekommer. Øjepletterne på både vingeoversiden og vingeundersiden kan være svagere eller kraftigere tegnet, ligesom antallet svinger en del. Undertiden mangler de helt.

Formen arete har meget små øjepletter, på formen caece er der små hvide prikker i stedet for øjepletter. Fra Danmark kendes formen lanceolata fra ganske få eksemplarer. Her er øjepletterne meget store og ovale, og pupillerne er dråbeformede.

Forveksling: Engrandøje har et meget karakteristisk udseende, og kan ikke forveksles med andre danske dagsommerfugle.

Biologi: Sommerfuglen, som er aktiv i næsten al slags vejr, har en langsom og hoppende flugt. Om morgenen og aftenen ses den ofte sole sig med vidt udbredte vinger i lav vegetation. Om natten kan den findes sovende med sammenklappede vinger på blomster eller på græsstrå. Den er en ivrig blomsterbesøger, som ses på næsten alle slags blomster. Grundet sin langsomme flugt og svagelige vingemuskler er den et let bytte for mange rovinsekter og edderkopper. Den er ofte meget talrig på åbent græsland, hvor hannerne afpatruljerer terrænet i deres søgen efter uparrede hunner.

Hunnerne smider tilfældigt æggene på jorden, både siddende og i flugten. Larven lever på flere forskellige græsser. Om efteråret sætter den sig til overvintring i midten af en græstue.

Levested: Overalt i Danmark, på steder med rigelige mængder græs. Selv i små, tætte skovlysninger kan den findes.

Udbredelse: Udbredt og allestedsværende i hele Danmark. Sandsynligvis den mest almindelige danske dagsommerfugl.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Engrandøje.

Hvornår ses den? Flyvetiden er juni-august. Larven kan findes overvintrende fra sidst i august til sidst i maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Sommerfugleatlas.dk




Skrevet/lagt på nettet af Magnus Vest Hebsgaard d. 01-04-2013
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator