Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. september 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kæmpemyre (Camponotus ligniperda)
Foto: Klaus Thommesen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kæmpemyre (Camponotus ligniperda)
Foto: Rune Larsen


Foto/billede af Kæmpemyre (Camponotus ligniperda)
Foto: Rune Larsen


Foto/billede af Kæmpemyre (Camponotus ligniperda)
Foto: Rune Larsen



 Kæmpemyre (Camponotus ligniperda) (læst 7354 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Myrer (Formicidae)

Kendetegn: Arbejder: 6-14 mm. En meget stor kraftigt bygget myre, med et stort og bredt hoved. Ben og følehorn er lange, hvilket betyder, at myren virker forholdsvis slank. Hovedet og bagkroppen, med undtagelse af forreste led af bagkroppen, er sortbrun. Forkroppen og forreste led af bagkroppen er rødbrun til mørkebrun. Behåringen er med lange bleggule hår, fordelt meget spredt på hoved, forkrop og bagkrop.

Hun: 16-18 mm. Farven er som arbejder, men farven på forkroppen er samme farve som hoved og bagkrop, bortset fra den allersidste del af forkroppen. Denne del har samme rødbrune farve som skællet og første led af bagkroppen.

Han: 8-12 mm. Vingerne er kraftigt bruntonet.

Variation: Arbejderne findes i to forskellige udgaver. De store (soldaterne) med stort bredt hoved, som er bredere end forkroppen, og de lidt mindre individer med et smallere og mindre hoved.

Forveksling: Eneste danske myreart man kan forveksle den med er den nært beslægtede Herculesmyre, hvorfra den kan være svær at adskille. Sikreste kendetegn på forskellen mellem de to arter er farven på forreste led af bagkroppen. På Herculesmyre er hele bagkroppen ensfarvet sortbrun. På Kæmpemyre er forreste led af bagkroppen, omtrent samme rødbrune farve som forkroppen. Grundbehåringen er mere spredt på Kæmpemyre end på Herculesmyren.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Herkulesmyre

Biologi: I kolonigrundlæggelse kan flere dronninger samarbejde i den første tid, indtil arbejdere er udviklet. Derefter ophæves dette samarbejde, og dronningerne bekriger hinanden (H. Stitz 1939). Dens biologi adskiller sig i øvrigt ikke væsentligt fra Herculesmyrens biologi.

Levested: Lever i jordreder ofte under sten, i klippespalter, men vælger undertiden at anlægge rede i stubbe, rødder eller lignende, men kun i dødt træ. Den er mere varmekrævende end Herculesmyren, derfor finder man den kun i solrige områder gerne med sandet jord og i blandingsskove.

Udbredelse: Det eneste sted i Danmark, hvor den regelmæssigt kan træffes er på Bornholm. Den er dog også fundet enkelte steder i Nordsjælland. Endvidere er enkelte fund af hanner og hunner gjort på Sydfalster, ved Hundested og ved Grenå. Sandsynligvis er disse tilflyvere fra øst.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kæmpemyre.

Hvornår ses den? Man ser den hele sommerhalvåret og den sværmer ofte i juli måned.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Rune Larsen d. 04-01-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 26-02-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Entomologiske Meddelelser. 1982. Bd. 49 hft.3

Ameisen oder Formicidae, Die Tierwelt Deutschland, H. Stitz, 1939

Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943

Natur og Museum. Danske myrer. 20 årgang. 1980.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator