Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. juli 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sandhåret Møgbille (Aphodius contaminatus)
Foto: Finn Krone

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sandhåret Møgbille (Aphodius contaminatus)
Foto: Evy Lindenborg


Foto/billede af Sandhåret Møgbille (Aphodius contaminatus)
Foto: Mogens Skov Andersen


Foto/billede af Sandhåret Møgbille (Aphodius contaminatus)
Foto: Mogens Skov Andersen





Figur 1.

Sandhåret Møgbille

Aphodius contaminatus (læst 2869 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Torbister (Scarabaeidae)

Kendetegn: Længde: 5-7 mm. En relativt stor, ganske aflang møgbille med gulbrune dækvinger og sort hoved og pronotum. Pronotum har gule siderande og afrundede baghjørner. Arten udmærker sig ved at være tæt håret overalt på dækvingerne, og det giver den et smudsigt, tilsandet udseende. Et sikkert kendetegn under luppen (også fra undersiden) er, at pronotum langs sideranden har en tæt række tydeligt udstående hår. Vingetegningen består normalt af en skråplet fortil og en bagtil (begge dækkende over 2.-4. interval) samt en længde-sideplet ude i 6. interval.

Variation: Størrelsen varierer noget, således at de mindste individer er på størrelse med store eksemplarer af Tidlig møgbille (Aphodius distinctus), mens store individer er helt oppe i størrelse med Flad møgbille (Aphodius depressus). Farvetegningen er til gengæld ganske konstant.

Forveksling: Arten forveksles umiddelbart med hele suiten af de brungul-vingede arter, men den tydelige behåring er normalt et sikkert kendetegn, selv uden lup.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Tidlig Møgbille

Biologi: Sandhåret møgbille er en udpræget efterårsart, som normalt melder sig på banen i august, hvorefter den ses resten af året. Den er umådelig talrig i al slags gødning; specielt hestegødning kan rumme i tusindvis af individer. Den voksne bille æder gødningssaft, og når fødekilden er ved at være udtørret, flyver den gerne langt omkring i jagten på ny, frisk gødning. Æglægning finder sted i gødningen, og æggene overvintrer - naturligvis, kan man sige, for æglægning finder sted i den kolde årstid. Larverne æder sig året efter igennem gødningsresterne, inden forpupning finder sted.

Levested: Finder man en næsten frisk hestepære om efteråret, giver jeg is, hvis ikke der er en sandhåret møgbille i Arten findes overalt, og sammen med Tidlig møgbille og Almindelig møgbille (Aphodius prodromus) må den suverænt være den mest udbredte art.

Udbredelse: Arten er vidt udbredt i Europa, men tilsyneladende meget lokal nordpå. Således er den nærmest sjælden i Norge (iflg. Christer).

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sandhåret Møgbille.

Hvornår ses den? Arten ses efteråret igennem, måske også i det tidlige forår, hvis enkelte individer ikke helt har fået overstået ynglen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 26-10-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 26-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V & K. Henriksen, 1925: Danmarks Fauna. Biller VI, Torbister. GEC Gads Forlag, København.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator