Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
25. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Silkehejre (Egretta garzetta)
Foto: Henrik Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Silkehejre (Egretta garzetta)
Foto: Svend Ove Jensen


Foto/billede af Silkehejre (Egretta garzetta)
Foto: Karen Thomsen


Foto/billede af Silkehejre (Egretta garzetta)
Foto: Karen Thomsen



Silkehejre

Egretta garzetta (læst 6584 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Storkefugle (Ciconiiformes)
Familie: Hejrer (Ardeidae)

Kendetegn: Længde 55-65 cm, vingefang 88-106 cm. En mindre og meget graciøs hejre med lang, tynd hals. Er snehvid med langt, tynde, sort næb og sorte ben med gule fødder (ses bedst i flugten). I yngletiden er fødderne røde og den har lange, trådformede fjer (egretter) på ryg, bryst og skuldre og desuden to lange fjer ud fra nakken. Tøjle blågrå det meste af året, rødlig (sjældent gul eller purpur) i yngletiden.

Kønnene er ens.

Ungfugle ligner adulte i vinterdragt, dvs. de mangler de forlængede fjer..

*

Vingeslagene har rytme som mindre måges. I flugten har den hovedet trukket ind til vingeforkanten, benene stikker moderat ud, vingerne ser ud til at sidde midt på fuglen. Sølvhejre har meget længere ben, vingerne anbragt længere fremme.

Fouragerer hurtigt og åbent – og opdages derfor let, bl.a. fordi den ofte løber efter sit bytte. Søger også føde mellem græssende kvæg, hvor den med sit næsten blyantstynde næb tager insekter m.m., der kommer til syne. Men den kan også opholde sig skjult i høj vegetation. I sumpet terræn ses den ofte stå på flydende plantedele med blafrende vinger for at holde balancen.

Stemme: I flugt høres et nasalt ”ktjææ”. Ellers høres hvæsende og skrattende lyde på ynglepladserne.

Forveksling: Sølvhejre. Er også hvid, men er større, har normalt gult næb og mørke tæer.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sølvhejre

Biologi: Yngler kolonivis i lavvandede søer og sumpe, ved åer og kystlaguner. Reder i tætte træer og buskadser.

Reden er en mindre, løs måtte af kviste, med meget flad skål. Ligger tit i toppen af buskadset.

Æglægningstidspunktet varierer meget, men begynder normalt sent i april. Normalt kun ét kuld.

Der lægges normalt 4 æg, begge køn ruger i 21-25 dage. Ungerne fodres af begge forældre i ca. 30 dage.

Når ungerne er blevet selvstændige strejfer de rundt i alle retninger.

Føde: fisk, insekter, padder, snegle o.l.

Levested: Kan findes i f.eks. lavvandede søer, moser og fjorde, kanaler og deltaer. Om vinteren opholder den sig tit ved kyster.

Udbredelse: De nærmeste yngleområder ligger i Frankrig og Ungarn. Fuglen yngler i øvrigt i det sydlige Europa samt i store dele af Afrika, Asien og Australien.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Silkehejre.

Hvornår ses den? Fuglen er sjælden i DK. For 2007s vedkommende blev der indrapporteret mellem 14 og 21 forskellige individer, hvilket er lidt under middel for 2000’erne (21-26 ex.), men fortsat væsentligt over middel for 1990’erne (6-7 ex.).

Langt de fleste fugle ses i maj-juni, og i Jylland.

De fleste silkehejrer overvintrer i Middelhavslandene og i tropisk Afrika, men er i de seneste år observeret i stigende antal om vinteren i V-Europa.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Anni & Peter Nielsen d. 06-01-2009
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Europas fugles reder, æg og unger v/Harrison, Gad 1977.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fugleåret 2007, DOF, 2008.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator