Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stinkende Skørhat (Russula foetens)
Foto: Yvonne Engmann

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stinkende Skørhat (Russula foetens)
Foto: Poul Evald Hansen


Foto/billede af Stinkende Skørhat (Russula foetens)
Foto: Karsten Schnack


Foto/billede af Stinkende Skørhat (Russula foetens)
Foto: Frank Desting



Stinkende Skørhat

Russula foetens (læst 2385 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Skørhatordenen (Russulales)
Familie: Skørhatfamilien (Russulaceae)

Kendetegn: Vigtige karakterer: lyst brungul, kamfuret rand og ubehagelig harsk-olieagtig lugt og meget skarp smag.

En stor, kraftig skørhat med indtil 15 cm. bred hat og stok der bliver 5-12 x 2-4 cm.

Lamellerne er først smudsighvide, men snart brunplettede.

Stokken er først hvid, men anløber snart gulbrunt og bliver brunplettet.

Sporefældningen er flødefarvet.

Forveksling: Når man har erkendt, at svampen kører til kamskørhattegruppen med tydeligt kamfuret rand og har en ubehagelig harsk lugt, så er der få forvekslingsmuligheder.

Gul Kamskørhat har let frugtagtig lugt og hatten er over i det lysegule og sporefældningen er hvid.

Honninggul Skørhat ligner meget, men har mere svag, frugtagtig lugt. Den kan også adskilles sikkert på, at kødet gulner, og tydeligt ved pådrypning af KOH eller anden stærk base, hvad Stinkende Skørhats ikke gør.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Galde-Skørhat, Okkergul Skørhat, Mild Kam-Skørhat

Biologi: Stinkende Skørhat danner mykorrhiza med løv- og nåletræer, ikke mindst birk.

Etymologi:

Foetens = stinkende.

Levested: Løv- og nåleskov. F.eks. under birk.

Udbredelse: Temmelig almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stinkende Skørhat.

Hvornår ses den? Den kan være fremme juli-oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 12-07-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 29-07-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator