Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sump-Nælde (Urtica kioviensis)
Foto: Peter Leth

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sump-Nælde (Urtica kioviensis)
Foto: Peter Leth


Foto/billede af Sump-Nælde (Urtica kioviensis)
Foto: Peter Leth


Foto/billede af Sump-Nælde (Urtica kioviensis)
Foto: Peter Leth



Sump-Nælde

Urtica kioviensis (læst 5223 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Nældeordenen (Urticales)
Familie: Nældefamilien (Urticaceae)

Kendetegn: Den bliver indtil 1,3 meter høj. Stænglen er firkantet foroven, mere rundagtig forneden. Stænglen er udpræget hul og tæt besat med ofte krumme brændehår, og ingen almindelige hår.

Bladene er æg-lancetformede med lang udtrukken spids. De øvre blade er ofte meget smalle. Bladene er skinnende, uden hår, evt. bortset fra ganske få brændehår.

Planten har store, æg-lancetformede mørkegrønne, fodflige, som er sammenvoksede ved grunden, i alt fald foroven på planten.

Bladnerverne er lysegule (brune hos Stor Nælde).

Planten er sambo, med særskilte han- og hunblomster på samme plante. Hanblomsterne sidder nederst i ret lange klaser, og hunblomsterne i korte klaser øverst.

Forveksling: Den væsentligste forvekslingsmulighed er med Stor Nælde og dennes underformer. Men Stor Nælde har meget mindre, smalt trekantede fodflige, som ikke er sammenvoksede ved grunden; desuden har den brune bladstrenge og ret mange almindelige hår (foruden brændehårene) på stængel og blade.

Liden Nælde har dybt fligede fodflige, er enårig, og har helt andre voksesteder. - Stor Nælde har marvfyldt stængel, også forneden, i modsætning til Sump-Nældes hule stængel.

Den kan formentlig danne, sterile, intermediære, hybrider med Stor Nælde.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stor Nælde var. dioica, Liden Nælde, Stor Nælde var. holosericea

Biologi: Flerårig urt med krybende jordstængel. Frøene, der er nødder, spredes ved vindslyngspredning og med vand.

Planten er sambo, med særkilte han- og hunblomster på samme plante. Hanblomsterne sidder nederst i ret lange klaser, og hunblomsterne i korte klaser øverst.

Det latinske slægtsnavn Urtica kommer af uro="brænder".

Levested: Våd, dyndet, ofte periodevis oversvømmet bund i skovsumpe og rørsumpe.

Udbredelse: Den er meget sjælden i Danmark og med 4 kendte voksesteder: Knudsskov (7-10 bestande i skovsumpe m.v.), Nekselø, Sejrø samt et nyere fund fra Lolland. Den kan sagtens være overset p.g.a. ligheden med Stor Nælde.

Den har nordgrænse i Danmark og findes ikke i det øvre Norden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sump-Nælde.

Hvornår ses den? Planten blomstrer juli-august, men ofte lidt senere end Stor Nælde. Den kan ses og kendes på de beskrevne vegetative karakterer det meste af vækstsæsonen.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 05-01-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 22-07-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Faurholdt N, Schou JC. 1994 Sump-Naelde (Urtica kioviensis Rogow.): ny art for Norden. URT no.3. 67-73 (1994)

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator