Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rødmende Trævlhat (Inocybe whitei)
Foto: Poul Evald Hansen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rødmende Trævlhat (Inocybe whitei)
Foto: Thomas Kehlet


Foto/billede af Rødmende Trævlhat (Inocybe whitei)
Foto: Thomas Kehlet


Foto/billede af Rødmende Trævlhat (Inocybe whitei)
Foto: Thomas Brandt



Rødmende Trævlhat

Inocybe whitei (læst 218 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Champignonordenen (Agaricales)
Familie: Muslingesvampfamilien (Crepidotaceae)

Kendetegn: Den er hvid til noget kødrød og tydeligt rødmende. Hatten har indvoksede fibre og lugten er spermatisk, omtrent som hvidskimmelost. Stokken er hvid, nærmest cylindrisk og uden knold.

Forveksling: Trævlhatte er en svær gruppe, hvor Rødmende Trævlhat er en af de ret let kendelige arter. Lugten er spermatisk (omtrent som hvidskimmelost) for mange arter, men nogle er lugtløse eller lugter sødligt o.s.v.

De kritiske forvekslingsmuligheder er andre rødmende trævlhatte:

Orangerødmende Trævlhat (I. godyi) har en tydeligt randet stokknold.

Giftig Trævlhat (I. erubescens) er større og kraftigere og mest en forårssvamp.

Andre rødmende trævlhatte som Vinrød Trævlhat (I. adaequata) er mindre og spinklere og anløber vinrødt på overfladerne.

Biologi: Den danner ektomykorrhiza med løv- og nåletræer.

Levested: I løv- og nåleskov.

Udbredelse: Ujævnt udbredt øst for isens hovedstilstandlinje. Lokalt Almindelig, f.eks. i Vestskoven vest for København.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rødmende Trævlhat.

Hvornår ses den? Den kan træffes august-december, og er ofte hyppigst hen på sæsonen.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 12-11-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 30-11-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator