Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Martin Liebermann
    Foto: Martin Liebermann
  • Fotograf: Knud N. Flensted
    Foto: Knud N. Flensted
  • Fotograf: Dubbeld Samplonius
    Foto: Dubbeld Samplonius

Atlas

: Tarmvrid-Røn overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Vilde træer er som regel små, men dyrket kan arten blive tyve meter høj med en alentyk stamme.

Bladene ligner mere lønne- eller kvalkvedblade end de ligner rønneblade. De er fjerlappede med spidst trekantede afsnit og fintakket rand. Bladene er som regel svagt lyshårede på begge sider som unge. De bliver efterhånden næsten hårløse, blanke på oversiden og på begge sider grønne. Høstfarven kan være flot rød og minde om Løn.

Frugterne er gerne 1-1,5cm i tværmål, kugleformede til aflange eller omvendt ægformede til næsten pæreformede. De har gerne en fordybning i toppen og har oftere talrigere korkvorter (lenticeller) end andre rønnearter. Frugterne bliver brune ved modenhed.

Til forskelig fra andre arter af Røn sætter den rodskud. Så arten kan danne små lunde af slanke stammer, der ser ud som om de kunne være plantet med vilje.

Tarmvrid-Røn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars J Larsen

Variation

: Ikke stor - i Danmark.

Bladfligene kan dog være noget forskelligt udformede - osse på selvsamme træ.

Forveksling

: Kan næppe forveksles med andre arter af Røn. Heller ikke med Fager-Røn. Men visse amerikanske arter af havetjørn kan have nogenlunde samme bladomrids. Eller måske sorter af Platan?

Ligner selvfølgelig hybridsmåarterne af komplekset Bredbladet Røn, som den er den ene forældreart til.

Udbredelse

: Findes kun naturligt nogle få stedet i Sydøstdanmark: Sydsjælland, Møn og Bornholm. Plantes desuden sjældent som parktræ.

De danske forekomster er artens lokale nordgrænse. Tarmvrid-Røn findes dog lidt nordligere på De Britiske Øer. Den er ellers vidt udbredt i Syd- og Mellemeuropa over til Kaukasus og i Lilleasien til Libanon, samt enkelte steder i det nordligste Afrika.

Tarmvrid-Røn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer i juni, frugtmodning i oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Tarmvrid-Røn baseret på Naturbasens observationer:
Tarmvrid-Røn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tarmvrid-Røn - månedlig fordeling

Biologi

: Frugterne giver mavesmerter, hvis man spiser dem - deraf det danske navn Tarmvrid-Røn.

Der er ikke noget i vejen med frøenes spireevne, men opvækst ses sjældent. Formentlig er arten ganske almindelig krydsbestøver - og ikke apomikt. Det er derimod dens mange bastardafkomssmåarter, som er yderst sjældne som plantede eller forvildede i Danmark.

Det hårde ved kan bruges til træting.

Levested

: Skovbryn og klippeterræn, gerne på mager jord. For nylig genfundet ved Møns Klint.

Antagelig mere varmekrævende end det hidtidige danske klima, da Danmark ligger på nordgrænsen af artens naturlige udbredelse.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hartvig, Per 2015: Atlas Flora Danica. Gyldendal.

Mossberg, Bo & L. Stenberg, 2005: Den Ny Nordiske Flora. Gyldendal (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Nielsen, H. & K. Thingsgaard, 1997: Vilde og Forvildede arter af Røn (Sorbus) i Danmark. Meddelelser fra Atlas Flora Danica nr. 3. Side 31-37. Dansk Botanisk Forening & Københavns Universitet, april 1997.

Jørgensen, H., Flemming Rune, m.fl. 2005: Træer & Buske i Danmark. Gyldendal.

Rich, T.G.C. m.fl. 2010: Whitebeams, Rowans and Service Trees of Britain and Ireland. BSBI Handbok No. 14.

Stace, Clive, 2010, New Flora of the British Isles. 3rd edition. Cambridge University Press.

De senest indberettede arter i Naturbasen: