Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skovblåfugl (Celastrina argiolus)
Foto: Henrik Greve

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skovblåfugl (Celastrina argiolus)
Foto: Henrik Thomsen


Foto/billede af Skovblåfugl (Celastrina argiolus)
Foto: Hanne Farnæs


Foto/billede af Skovblåfugl (Celastrina argiolus)
Foto: Brian Willum Petersen



Skovblåfugl

Celastrina argiolus (læst 8205 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Blåfuglefamilien (Lycaenidae)

Kendetegn: Vingefang: 24-31 mm. 2.generationsdyr er størst. Hannens overside er lysende blå og ligner de fleste andre blåfuglehanner. 2.generationsdyrene er mere gråblå. Tæt på er et godt kendetegn de sort/hvide frynser. Hunnens overside har brede, mørke kanter langs sømmen, bredest hos 2. generation og ligner dermed ikke nogle andre danske blåfugle. Undersiden hos begge køn er også ganske karakteristisk. Den er hvidlig grå med en ligesom pudret, fløjlsagtig karakter. Mangler sømmåner, men har fine sorte pletter. Et andet godt kendetegn er, at arten ofte flyver meget højt: over buske, oppe i træer og lignende.

Variation: Arten varierer noget i den blå nuance og i størrelsen og antallet af pletter. Hunnen har sæsondimorfi, dvs. at dyr fra 1. generation ser anderledes ud end dyr fra 2. generation. Se kendetegn.

Forveksling: Arten kan forveksles med mange af de andre blå blåfugle, hvis man kun ser den flyvende. Dog er dens højtflyvende flugt tit karakteristisk. Hvis man ser den siddende, hvor den oftest sidder med vingerne lukkede, er den karakteristisk bagside et godt kendetegn. Små eksemplarer kan godt forveksles med Dværgblåfugl og Engblåfugl, hvis man ser dem fra undersiden, da de begge også mangler de orange sømmåner.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Dværgblåfugl, Engblåfugl, Almindelig Blåfugl

Biologi: Artens larve lever på mange forskellige planter. Det er nok den blåfugl, som benytter flest værtsplanter i Danmark. Almindelige er Vrietorn, Tørst og Vedbend. Arten er speciel ved kun at leve af knopper og frugter og kun sjældent blade.

Levested: I skove, haver, moser, heder, langs hegn og andre steder, hvor værtsplanterne forekommer. Dyrene strejfer ofte meget omkring og kan ses langt udenfor deres faste ynglebiotop.

Udbredelse: Udbredt men lokal over det meste af landet. Har i nogle år været almindelig mange steder.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skovblåfugl.

Hvornår ses den? Sidst i april til midt i juni. Delvis anden generation først i juli til først i september. Enkelte dyr ses nogle år i oktober og er sandsynligvis eksemplarer af tredje generation, men dette er meget sjældent.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Sommerfugleatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Martin Bjerg d. 29-09-2004. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 07-03-2011.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator