Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. juli 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Høst-Rødtop (Odontites vulgaris)
Foto: Emil Skovgaard Brandtoft

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Høst-Rødtop (Odontites vulgaris)
Foto: Emil Skovgaard Brandtoft


Foto/billede af Høst-Rødtop (Odontites vulgaris)
Foto: Elsa Voldbjerg Sørensen


Foto/billede af Høst-Rødtop (Odontites vulgaris)
Foto: Conny Bruun



Høst-Rødtop

Odontites vulgaris (læst 6355 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Maskeblomstordenen (Scrophulariales)
Familie: Gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae)

Kendetegn: Høst-Rødtop (Odontites verna ssp. serotina) svarer til Eng-Rødtop (Odontites vulgaris) i Den Ny Nordiske Flora.

Stænglen er 15-50 cm. høj og har 1-8 par lange bueformet opadrettede grene. Bladene er modsatte, svagt kødede og lidt kortere end ledstykkerne. Klaserne er ret korte og ret åbne. Støttebladene er ofte af samme længde som blomsterne. Blomsterne er rosa eller hvide. Bægerfligene er butte, kortere end kronrøret.

Variation: Der er stor sæsonmæssig variation for arten. Planter, der blomstrer i den tidlige sæson har forholdsvis korte sidegrene; i den sene sæson er sidegrenene ofte meget længere, og hele plantet ret busket.

Der er også stor forskel i højden, efter hvor frodig bunden er.

Forveksling: Slægten er ret karakteristisk. Der optræder i Danmark i alt fald følgende former. Der er forskellige opfattelser af status for de forskellige taxa; her følges stort set fremstillingen i Den Ny Nordiske Flora.

Eng-Rødtop (Odontites vulgaris): se ovenævnte beskrivelse. Blomstrer juli-september. Blade lidt kortere end ledstykker.

Tidlig Rødtop (Odontites vernus): Stængel med 1-4 par korte, opadrettede grene. Blade længere end ledstykker. Støtteblade længere end blomster. Ret sjælden: sandet, gruset bund, vejkanter, ruderater.

Strand-Rødtop: Bladene er noget kødede, lidt kortere end ledstykkerne. Stænglen er ugrenet eller med 1-3 par korte, opadrettede sidegrene. Blomsterne er mørkerøde. Den har butte bægerflige, kortere end kronrøret. Den vokser udelukkende på strandenge, ofte ret langt ude i den mere salte. Strand-Rødtop er ret sjælden i Danmark.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Strand-Rødtop

Biologi: Slægten Rødtop består af enårige halvsnyltere, der ofte står i ret åben vegetation. De har selvstændig fotosyntese og supplerer ved at snylte på urter, ofte græs, via snylteorganer (haustorier), de sender ind i græsrødderne.

Levested: Sandet, leret bund, agerjord, brakmarker. Høst-Rødtop gror ofte mere næringsrigt end andre halvsnyltere fra Maskeblomstfamilien.

Udbredelse: Den er almindelig i Danmark, også i bynære områder.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Høst-Rødtop.

Hvornår ses den? Blomstrer juli-september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 04-03-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 17-02-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator