Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. oktober 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Seksplettet køllesværmer (Zygaena filipendulae)
Foto: Bjarne Amstrup

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | æg | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Seksplettet køllesværmer (Zygaena filipendulae)
Foto: Finn Krone


Foto/billede af Seksplettet køllesværmer (Zygaena filipendulae)
Foto: Jørgen Dam


Foto/billede af Seksplettet køllesværmer (Zygaena filipendulae)
Foto: Jan Ethelberg



 Seksplettet køllesværmer (Zygaena filipendulae) (læst 561 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Køllesværmere (Zygaenidae)

Kendetegn: Vingefang 30-38 mm. Forvingerne er advarselsfarvede sorte med 3 par kraftigt røde pletter. Antennerne er svagt kølleformede. Bagvingerne er røde med tynd sort kant. Flyver uden lyd.

Variation: Hos enkelte eksemplarer kan de røde pletter flyde mere eller mindre sammen.

Hos slidte eksemplarer kan man finde brune til næsten farveløse vinger. De røde pletter slides også væk med tiden.

Forveksling: Kan forveksles med femplettet køllesværmer og engkøllesværmer; især hvis pletterne flyder sammen.

Biologi: De tøndeformede æg lægges om sommeren på foderplanterne - Alm. kællingetand og Sump-kællingetand - i fine små grupper. Æggene klækker i september, og larverne går i vinterhi efter få dage for så at starte op igen i april.Kokonen spindes gerne i et højt, tørt græsstrå. Når hunnerne forlader kokonerne som færdigdannede køllesværmere (imago), udsender de feromoner, som straks tiltrækker hanner, og parringen indledes. Parrene ses ofte hængende sammen, idet parringen kan vare op til et halv døgn.

Køllesværmeren er dagaktiv og suger nektar fra mange forskellige blomster, f. eks. tidsler, blåhat og djævelsbid.

Levested: Den findes i det åbne landskab, hvor der er fødekilder til de voksne og foderplanter til larverne, hvilket vil sige, at enge, overdrev, tilgroede sand- og grusgrave, skovlysninger er egnede levesteder. Intensivt dyrkede arealer er det derimod ikke. Ses sjældent i haver.

Udbredelse: Almideligt udbredt i hele landet men med hovedudbredelse i det nordlige og østlige Jylland samt Sjælland. Den er sjældnere i Vestjylland samt trængt på Fyn og dele af Sønderjylland.

Findes tværs igennem Europa fra Spanien til det Kaspiske Hav.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Seksplettet køllesværmer.

Hvornår ses den? Imago ses fra midt i maj til midt i august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jørgen Stefansen d. 05-08-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Jørgen Stefansen d. 05-08-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
F&N, - se linket HER




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator