Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Prionocyphon serricornis (Prionocyphon serricornis)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Prionocyphon serricornis (Prionocyphon serricornis)
Foto: Jens Søgaard Hansen


Foto/billede af Prionocyphon serricornis (Prionocyphon serricornis)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Prionocyphon serricornis (Prionocyphon serricornis)
Foto: Mogens Holmen



Prionocyphon serricornis

Prionocyphon serricornis (læst 74 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Amfibiebiller (Scirtidae)

Kendetegn: Længde: 3,5-4,8 mm. Kroppen, benene og følehornene er ensfarvede rødlige. Oversiden er gult og noget opstående behåret.

Kroppen er ret rund og hvælvet. Følehornene er kraftigt (hos hannen) eller svagt (hos hunnen) savtakkede fra 4. led (denne karakter ses bedst når følehornene betragtes lidt forfra). 2. og 3. led er meget små, tilsammen meget kortere end 1. led.

Pronotum er ca. 2,5 gange så bredt som langt. Forranden og bagranden er hhv. fremad- og bagudtrukket i midten. Punkturen er spredt og meget fin.

Dækvingerne er kun lidt længere end tilsammen brede. Punkturen er tæt og kraftig.

Forveksling: De største forvekslingsmuligheder findes i slægten Cyphon, men de er slankere med væsentligt længere dækvinger og er typisk mere brungule. Derudover er følehornene ikke savtakkede og 2. samt 3. led er tydeligt længere, tilsammen ikke kortere end 1. følehornsled.

Biologi: Larven lever i vandfyldte hulheder i gamle træer. Det voksne dyr kan findes på stammer eller på løvet af træer og buske.

Levested: Løvskove med ældre træer

Udbredelse: Arten er fundet i alle dele af landet, men er ikke almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Prionocyphon serricornis.

Hvornår ses den? Det voksne dyr ses juni-juli

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 11-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 11-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1938: Danmarks Fauna 44 - Biller X. Blødvinger, klannere m.m.

Beetlebase.com:

- se linket HER

Vedr. længden:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator