Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Strandskyggebille (Phaleria cadaverina)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Strandskyggebille (Phaleria cadaverina)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Strandskyggebille (Phaleria cadaverina)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Strandskyggebille (Phaleria cadaverina)
Foto: Finn Krone



Strandskyggebille

Phaleria cadaverina (læst 240 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Skyggebiller (Tenebrionidae)

Kendetegn: Længde: 5,5-7 mm. Normalt ensfarvet brungul, men undertiden er der mørke aftegninger midt på hver dækvinge, ligesom at hovedet og pronotum kan være lidt mørkere. Kroppen er bred, ret oval, mat og højt hvælvet. Følehornene er korte og fortykkede mod spidsen. Forskinnebenene er kraftigt udvidede mod spidsen. Pronotum har bagtil nogenlunde parallelle sider og er fremefter tilsmalnet, baghjørnerne er omtrent retvinklede. Dækvingerne har punkstriber.

Forveksling: Alene pga. farven er der ikke mange arter der kan forveksles. Den største forvekslingsmulighed finder vi hos løbebillerne, nemlig arten Gulbrun Ovalløber (Amara fulva). Den adskilles dog let ved at pronotum er tilsmalnet bagtil, ved at følehornene er længere og meget slankere mm.

Biologi: Arten er tilknyttet sandstrand, hvor den oftest findes under tang eller ådsler. Larven lever af organisk materiale.

Levested: Sandstrande

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele undtagen Vestjylland og Nordvestjylland. Udbredt men ikke almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Strandskyggebille.

Hvornår ses den? Maj-august.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 10-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 10-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator