Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Furehætte (Orthotrichum lyellii)
Foto: Birgit Knudsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Furehætte (Orthotrichum lyellii)
Foto: Birgit Knudsen


Foto/billede af Stor Furehætte (Orthotrichum lyellii)
Foto: Birgit Knudsen


Foto/billede af Stor Furehætte (Orthotrichum lyellii)
Foto: Birgit Knudsen



Stor Furehætte

Orthotrichum lyellii (læst 2830 gange)

Klasse: Bladmosser (Bryopsida)
Orden: Orthotrichales (Orthotrichales)
Familie: Orthotrichaceae (Orthotrichaceae)

Kendetegn: Stor Furehætte er den største af furehætterne og bliver indtil 5 cm høj og er typisk 3-5 gange forgrenet. Den vokser i små, løse tuer på bark. Under gunstige forhold kan tuerne smelte sammen til større, decimeterstore bevoksninger. Bladene er spidse og smalt lancetformede; de er i reglen rigeligt forsynede med ynglelegemer, der sidder ret tæt, men uregelmæssigt fordelt på det meste af bladpladen. Ynglelegemerne er nærmest linjeformede og ofte 1 (sjældnere 2) x forgrenet.

Ynglegemerne kan tydeligt ses i en kraftig lup, helst 20 x, men når man er fortrolig med arten til nøds 10 X.

Der er en ret kraftig, rødlig bladribbe, som løber helt eller næsten ud i bladspidsen.

Foroven i bladet er bladcellerne korte uregelmæsigt runde, kun lidt længere end bredere; nederst i bladet er cellerne længere: 3-6 x så lange som brede.

Bladranden er flad eller svagt tilbagebøjet.

Sporehuse mangler næsten altid. Når de meget sjældent forekommer, har de kort stilk, så de er mere eller mindre skjult af bladene.

I tør tilstand krummer stænglen opad samtidig med at bladene blive ret tiltrykt denne. Mosset kommer så på karakteristisk vis til at stritte ud fra substratet.

Variation: En stor, kraftig furehætte, men højden og frodigheden er variabel.

I lange frost- eller tørkeperioder kan de fleste af ynglelegemerne på bladpladen være brækket af; man må da søge efter dem på beskyttede blade.

Forveksling: Stor Furehætte er en forholdsvis let kendelig art, som først og fremmest kendes på de talrige ynglelegemer på undersiden af bladpladen, voksestedet og den kraftige vækst.

Ingen andre arter i slægten og lignende slægter har kombinationen af talrige ynglelegemer fordelt uregelmæssigt på bladpladen - sammenholdt med spidse, smalt lancetformede blade, næsten flad bladrand, fravær af sporehuse, og i tør tilstand strittende fremtræden med tiltrykte blade.

Orthotrichum striatum, Orthotrichum speciosum og Orthotricum affine vokser ofte samme steder som Stor Furehætte og kan også have ret tiltrykte blade; men de er i reglen ikke nær så høje i væksten, mangler ynglelegemer, og man vil i praksis næsten altid kunne finde sporhuse - eller i alt fald rester af sådanne.

Stor Låddenhætte - Ulota phyllantha Brid. - vokser lignende steder. Den er også tvebo, og udvikler kun sjældent sporehuse. I fugtig tilstand ligner bladene Stor Furehættes en del, men i tørke er de stærkt kruset-vredne. Den har også talrige ynglelegemer på bladfladen, men disse sidder i knipper eller bundter nær bladspidsen og er kølleformede og ugrenede.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hårspidset Furehætte

Biologi: Stor Furehætte er tvebo, d.v.s. med særskilte han- og hunplanter, og har næsten aldrig sporehuse, da de to køn sjældent befinder sig tilstrækkeligt nær hinanden til, at sædcellerne fra sædgemmerne, antheridierne, kan nå frem til ægcellerne i æggemmerne, arkegonierne.

Levested: Mosset vokser altid på bark, men kan findes på både rigbark (basisk bark, f.eks. Hyld, Ask) og fattigbark (sur bark, f.eks. Pil).

Udbredelse: Arten er almindelig landet over.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Furehætte.

Hvornår ses den? Store Furehætte kan findes året rundt. Når sporehuse en meget sjælden gang findes, modner de om foråret.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 07-03-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 28-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nationalnyckeln, Bryophyta: Buxbaumia-Leucobryum,Tomas Hallingsbäck et al,ArtDatabanken Sveriges lantbrugsuniversitet, Uppsala 2008, ISBN 91-88506-64-1

Den danske mosflora I: Bladmosser. 1976 Gyldendal. Mange forfattere. ISBN: 87-01-20371-6

Mossor. Interpublishing, Stockholm.Tomas Hallingbäck 2000.ISBN 91-86448-11-0.

Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator