Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Cryptocephalus pusillus (Cryptocephalus pusillus)
Foto: Peter Krogh

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Cryptocephalus pusillus (Cryptocephalus pusillus)
Foto: Gunnar Knudsen


Foto/billede af Cryptocephalus pusillus (Cryptocephalus pusillus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen


Foto/billede af Cryptocephalus pusillus (Cryptocephalus pusillus)
Foto: Peter Krogh



Cryptocephalus pusillus

Cryptocephalus pusillus (læst 248 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Bladbiller (Chrysomelidae)

Kendetegn: Længde: 2,5-3 mm. Hovedet er rødgult med et smalt sort parti bagerst. Pronotum er rødgult, undertiden dog med mørkere tegning. Dækvingernes farve kan variere fra at være næsten ensfarvede gullige med kun en mørkere søm og skulderbule til sorte med kun lysere bagrand. Oftest er dækvingerne mere eller mindre gullige med, foruden den ovennævnte tegning, en sort plet bag midten på hver dækvinge. Benene er rødgule mens følehornene er sorte med rødgul rod. Kroppens underside er overvejende sort, med lysere for- og mellembryst.

Kroppen er kraftigt hvælvet. Pronotum er blankt og glat. Dækvingerne er ca. 1,5 gange så lange som tilsammen brede og over dobbelt så lange som pronotum. Yderligere er de omtrent parallelsidede eller lidt udvidede omkring midten. Punktstriberne er regelmæssige og bliver bagtil tydeligt finere samt mere eller mindre udviskede.

Variation: Det er typisk hannerne der er de mørkeste, mens hunnerne har helt eller delvist gullige dækvinger. Derudover har hannen længere følehorn, som er ca. så lange som kroppen, mens de hos hunnen kun er ca. så lange som dækvingerne. Derudover er hannen lidt slankere end hunnen. Se kønsforskellen på billedet her: - se linket HER

Forveksling: Individer med den normale farvetegning bestående af mere eller mindre gullige dækvinger, men en sort plet bag midten, bør ikke kunne forveksles med andre arter.

Lyse individer kan forveksles med Cryptocephalus fulvus. Hos den er dækvingerne højst dobbelt så lange som pronotum og punktrækkerne er bagtil kraftigere end hos pusillus og ikke udviskede. Ofte vil også fundstedet kunne afgøre arten, da C. fulvus lever på urter i modsæting til C. pusillus.

Mørke individer (typisk hanner) kan forveksles med den meget sjældne Cryptocephalus rufipes, som altid har sorte dækvinger med fortil gul siderand. Den ligner rigtig meget, men kan adskilles ved at have slankere dækvinger, som er ca. 1,7 gange så lange som tilsammen brede. Derudover er dækvingerne bredest langt bag midten. C. rufipes lever på glatbladede arter af pil.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Cryptocephalus fulvus

Biologi: Den lever på løvtræer, oftest rød-el og birk, men den kan også findes på pil, eg og hassel. Arterne i denne slægt kommer ofte kun frem i varmt og solrigt vejr med rolige vindforhold.

Levested: Steder med ovenstående træarter. Dog foretrækker den halvskyggede lokaliteter, og findes derfor ikke så ofte på enkeltstående træer.

Udbredelse: Arten er fundet i alle dele af landet og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Cryptocephalus pusillus.

Hvornår ses den? Fra sidst i juni til september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 05-08-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 06-08-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1927. Danmarks Fauna 31 Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller. G. E. C. Gads forlag, København.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator