Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Poppelsværmer (Laothoe populi)
Foto: Yvonne Engmann

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Poppelsværmer (Laothoe populi)
Foto: Emil Lütken


Foto/billede af Poppelsværmer (Laothoe populi)
Foto: Michael Carlsen


Foto/billede af Poppelsværmer (Laothoe populi)
Foto: Yvonne Engmann



Poppelsværmer

Laothoe populi (læst 12115 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Aftensværmere (Sphingidae)

Kendetegn: Vingefang: 72-92 mm. Forvinger grå med grønligt mønster. Rød behåring på bagvingerne. Karakteristisk er lyse pletter i forvingen.

Larven er grøn med gule striber og grønt horn.

Aftenpåfugleøje har blåt horn og hvide striber.

Variation: En lys form findes ret hyppigt. Hos denne er de grønne farver erstattet med lyse røde eller rødbrune.

Forveksling: Ingen forveksling.

Biologi: Larven lever på pil og poppel og sidder i hvile på bladenes underside. Puppen overvintrer.

I hvile skydes bagvingerne op over forvingerne. Derved brydes billedet af en "normal natsværmer" og dyret kommer til at ligne et bundt takkede blade.

Levested: Overalt i landet, hvor der er popler eller pil, og det er der mange steder.

Poppelsværmeren kommer villigt til lys, og lejlighedsvis kan parring observeres i græsset nær træer.

Udbredelse: Overalt i Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Poppelsværmer.

Hvornår ses den? Flyvetiden er lang, fra maj til midt i august. Opsøger ikke blomster og ses derfor ret sjældent, hvis man ikke lyslokker.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jens Stolt d. 31-12-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 06-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Skinner, Hofmeyer.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator