Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. august 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Seksbåndet Blomsterbuk (Judolia sexmaculata)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Seksbåndet Blomsterbuk (Judolia sexmaculata)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Seksbåndet Blomsterbuk (Judolia sexmaculata)
Foto: Jan Pedersen


Foto/billede af Seksbåndet Blomsterbuk (Judolia sexmaculata)
Foto: Frede Mørch



Seksbåndet Blomsterbuk

Judolia sexmaculata (læst 449 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Træbukke (Cerambycidae)

Kendetegn: Længde: 8-12 mm. Sort, på dækvingerne med gule aftegninger, som består af 3 gule og takkede tværbånd, hvoraf især de to forreste ofte er sammenflydende. Tværbåndene er smalt adskilte ved den sorte søm. Roden og yderranden er ligeledes sorte.

Hovedet er bag øjnene pludseligt indsnøret. Pronotum ca. så langt som bredt og tilsmalnet fremefter, baghjørnerne er spidsvinklede. Dækvingerne er ret blanke og tydeligt tilsmalnet bagud med afrundede spidser.

Forveksling: Eksemplarer med sammenflydende tværbånd kan forveksles med Jysk blomsterbuk (Pachytodes cerambyciformis). Den adskilles ved at dækvingesømmen og sideranden er gul og ved at dækvingerne er betydeligt bredere.

Firebåndet Blomsterbuk (Leptura quadrifasciata) kan ligne en del ved første øjekast, men den adskilles let ved at dækvingespidsen er gul. Desuden er dækvingespidserne tydeligt kantede og ikke afrundet som hos Seksbåndet blomsterbuk.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Jysk Blomsterbuk, Firebåndet Blomsterbuk

Biologi: Larven lever i dødt og fugtigt ved af nåletræer. Det voksne dyr træffes ofte på blomster.

Levested: Nåleskove

Udbredelse: Arten er kun kendt fra Nordøstsjælland, hvor den er fundet på flere lokaliteter i Gribskov-området samt ved Asserbo. En sjælden art, som er rødlistet EN i Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Seksbåndet Blomsterbuk.

Hvornår ses den? Maj-juli

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 13-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 13-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 73 Biller XXII. Træbukke. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator