Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Fyrresværmer (Sphinx pinastri)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Fyrresværmer (Sphinx pinastri)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Fyrresværmer (Sphinx pinastri)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Fyrresværmer (Sphinx pinastri)
Foto: Henrik Jermiin



Fyrresværmer

Sphinx pinastri (læst 7029 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Aftensværmere (Sphingidae)

Kendetegn: Vingefang: 72-80 mm, ret konstant i størrelse. Forvingerne er mørkegrå med enkelte sorte striber. Bagvingerne helt grå. Bagkroppen er stribet.

Larven er som lille grøn med gullighvide længdestriber og ensfarvet horn. Det passer med, at den skal camouflere sig på langs af fyrrenålene. Senere når den bliver for stor til det, bliver den brun med sorte og lysegule striber og ligner nu en fyrregren.

Variation: Arten kan være mere eller mindre mørk.

Forveksling: Fyrresværmeren er mindre og spinklere end Ligustersværmeren og Snerlesværmeren, og kendes fra disse på de ensfarvede mørke bagvinger.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Ligustersværmer, Snerlesværmer

Biologi: Arten er i Danmark knyttet til Skovfyr, selvom den kan bruge andre fyrrearter. Larven lever i toppen af fyrretræer. Sommerfuglen sidder om dagen på træstammer og telefonpæle.

Puppen overvintrer.

Levested: Skove med fyr.

Udbredelse: Under udbredelse vest og nordpå i Danmark. Første jyske fund 1911 (Hoffmeyer). Nu udbredt over hele landet med tyngdepunkt i Nordsjællands fyrreplantager.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Fyrresværmer.

Hvornår ses den? Flyvetiden er lang, fra maj til september. Larven lever fra juli til hen på efteråret.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jens Stolt d. 31-12-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Magnus Vest Hebsgaard d. 14-06-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hoffmeyer, Skinner




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator