Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rød Skivebuk (Pyrrhidium sanguineum)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rød Skivebuk (Pyrrhidium sanguineum)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Rød Skivebuk (Pyrrhidium sanguineum)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Rød Skivebuk (Pyrrhidium sanguineum)
Foto: Ole Martin



Rød Skivebuk

Pyrrhidium sanguineum (læst 1435 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Træbukke (Cerambycidae)

Kendetegn: Længde: 9-11 mm. En karakteristisk træbuk der er kendetegnet ved oversidens silkeskinnende røde behåring, der især på dækvingerne er meget tæt.

Følehorn og ben sorte, fødderne lidt lysere. Benene er kraftige med fortykkede lår. Den silkeskinnende røde behåring er på hovedet noget spredt, hvorfor hovedet fremstår overvejende sort, på pronotum er behåringen pletvist tæt. Pronotums sidder er stumpvinklet udvidet bag midten. Hannens følehorn er noget længere end dækvingerne, hos hunnen lidt kortere end dækvingerne.

Variation: Tætheden af hovedets og pronotums behåring kan variere.

Forveksling: Arten bør som udgangspunkt ikke kunne forveksles med andre arter.

For nybegynderen vil Sorthovedet kardinalbille og Lille kardinalbille måske kunne forveksles, men de har en helt anderledes kropsbygning. Blandt andet har de væsentligt kortere følehorn med kamdannelser, meget slankere ben, et tydeligt indsnøret halsparti mm.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Sorthovedet Kardinalbille, Lille Kardinalbille, Rød Blomsterbuk

Biologi: Yngler næsten udelukkende i eg. Larven lever under barken på nyligt døde grene og stammer. Søger kun sjældent til blomster.

Af snyltehvepse associeret med arten kan blandt andet nævnes den flotte Xorides praecatorius - se linket HER

Levested: Løvskove.

Udbredelse: Kendt fra Østjylland, Nordjylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster. Tidligere en meget sjælden art, men den har i de senere år været under udbredelse og er efterhånden ret almindelig på Sjælland og Lolland. Sjælden i Jylland og på Fyn.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rød Skivebuk.

Hvornår ses den? April-juni

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 30-11-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Jonas Lutz d. 24-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 73 Biller XXII. Træbukke. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER

cerambyx.uochb.cz:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator