Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Snerlesværmer (Agrius convolvuli)
Foto: Frank Overgaard Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Snerlesværmer (Agrius convolvuli)
Foto: Tania Jensen


Foto/billede af Snerlesværmer (Agrius convolvuli)
Foto: Tania Jensen


Foto/billede af Snerlesværmer (Agrius convolvuli)
Foto: Tania Jensen





Figur 1.

Snerlesværmer

Agrius convolvuli (læst 11232 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Aftensværmere (Sphingidae)

Kendetegn: Vingefang: 95-130 mm. Den har grå vinger, som hos hannen er fuld af mørke tegninger. Hos hunnen er der ikke specielt mange tegninger. Bagkroppen, som har røde og sorte striber, bliver delt på langs af en grå stribe. Endvidere er der på hver side af den grå stribe, i starten af hvert led, en

hvid plamage/et hvidt skær, som bliver mindre og mindre, efterhånden som hvert nyt led kommer længere ud fra kroppen.

Larven er enten grøn, eller brun/grå. Hos den grønne larve har skråstriberne samme farve som hornet i bagenden, nemlig sort. Spiraklerne (åndehullerne) er røde, med en sort ring omkring sig. Hos den brun/grå larve er ryggen og det øverste af siderne mørkebrun, den nederste halvdel af siderne og bugen, er grå. Hos den grå/brune form, er sidestribernes farve grå, hornet sort, og spiraklerne sorte/mørkebrune.

Variation: Ingen kendt dansk variation hos imago.

Derimod varierer larven en del.

Hos den grønne "hoved-type", kan der forekomme individer med rødt horn.

Der forekommer både helt sorte larver med et hvidt bånd på langs, og larver inden for den brun/grå "hoved-type", hvis ryg er rød, i stedet for mørkebrun, og hvis nederste halvdel af hornet i bagenden er rødt.

Forveksling: Snerlesværmeren kan meget let forveksles med Ligustersværmeren, dog har denne art, hvilket Snerlesværmeren ikke har, overvejende brune vinger.

Snerlesværmeren har også modsat Ligustersværmeren, hvide plamager/skær, på hvert led af bagkroppen.

Fyrresværmeren kan godt forveksles med en Snerlesværmer-hun, der har slidt skællene af bagkroppen, dog er Fyrresværmeren meget mindre end Snerlesværmeren.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Ligustersværmer, Fyrresværmer

Biologi: Snerlesværmeren er en art, der i de fleste år trækker til Danmark, i ret så mange individer.

Snabelen er lang, mindst 10 cm, hvilket gør, at imago kan suge nektar fra ret dybe blomster.

Feks. tobaksplanter er den ret glad for.

Larven lever om sommeren mest på Gærdesnerle, men kan også findes på andre snerlearter.

Larven er stor. Oftest er den 14 cm lang lige inden den graver sig ned i jorden for at forpuppe sig.

Som næsten alle andre voksne, natflyvende aftensværmere, bliver Snerlesværmeren tiltrukket af lys.

Levested: Enge, haver, parker. Alle steder med masser af foderplanter for både imago og larven.

Udbredelse: Snerlesværmeren er en sjælden gæst i Danmark, som ligger uden for dens normale udbredelsesområde.

Dog bliver der fundet min. 100 eksemplarer hvert år.

Man kan ligeså godt finde den det ene som det andet sted.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Snerlesværmer.

Hvornår ses den? I sit normale udbredelsesområde, kan imago (den voksne Snerlesværmer) ses fra starten af juni til starten af november.

I Danmark ses imago mest i august-september-oktober, og nogle gange i november.

Larven kan findes fra sidst i juni til midt i oktober.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Slettet profil d. 16-11-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Magnus Vest Hebsgaard d. 18-06-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Michael Fibiger & Morten Top-Jensen:

Danmarks Sommerfugle, 2009





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator