Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Anthobium atrocephalum (Anthobium atrocephalum)
Foto: Jens Søgaard Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Anthobium atrocephalum (Anthobium atrocephalum)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Anthobium atrocephalum (Anthobium atrocephalum)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Anthobium atrocephalum (Anthobium atrocephalum)
Foto: Ole Bidstrup



Anthobium atrocephalum

Anthobium atrocephalum (læst 191 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)

Kendetegn: Længde: Ca. 3-3,5 mm. Oversiden er gulbrun, pronotum er som regel lysere end dækvingerne. Hovedet er mørkebrunt eller sort og dermed tydeligt mørkere end pronotum. Benene og følehornene er rødgule, sidstnævnte er mørkere mod spidsen.

Hovedet har på panden et punktøje på hver side af midten, og foran dette et skråt udadrettet indtryk. Pronotum er mindst 1,75 gange så bredt som langt. Pronotums forrand er svagt tvebugtet, forhjørnerne rækker ikke tydeligt længere frem end forrandens midte. Siderne er bagtil ikke eller kun meget svagt indbuede med stumpvinklede baghjørner.

Pronotum og dækvingerne har ret tæt og kraftig punktur, som på sidstnævnte er noget rækkevis ordnet. Dækvingerne er lidt længere end tilsammen brede, kun svagt udvidede bagud.

Forveksling: Den forveksles meget ofte med vores anden almindelige Anthobium-art, Anthobium unicolor. A. unicolor adskiller sig ved at have lysere hoved, lidt tydeligere indbuede pronotumsider bagtil med mere retvinklede baghjørner og kortere dækvinger, som er ca. så lange som tilsammen brede og tydeligere udvidede bagud. Derudover er kroppen generelt bredere.

Den meget sjældne Anthobium fusculum ligner også. Den har mørkt hoved, men i modsætning til atrocephalum har den også mørkt pronotum, højst med lysere sider. Pronotum er kun ca. 1,5 gange så bredt som langt og derudover er den mindre (ca. 2,4-2,6 mm).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Anthobium unicolor

Biologi: Den foretrækker fugtig eller halvfugtig bund. Den kan blandt andet findes i mos, løv, kompost samt ved svampe og træsaft.

Levested: Særligt i skov, men kan også findes i åbne naturtyper.

Udbredelse: Arten er meget almindelig og kendt fra alle dele af landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Anthobium atrocephalum.

Hvornår ses den? Kan findes året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 31-01-2020. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 26-02-2020.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1951: Danmarks Fauna 57, Rovbiller 1. del.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator