Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Gulbenet Kvikløber (Paranchus albipes)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Gulbenet Kvikløber (Paranchus albipes)
Foto: Jens Søgaard Hansen


Foto/billede af Gulbenet Kvikløber (Paranchus albipes)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Gulbenet Kvikløber (Paranchus albipes)
Foto: Morten Kofoed-Hansen



Gulbenet Kvikløber

Paranchus albipes (læst 913 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: 6,5-9 mm. Kendelig ved den mørke krop med upunkterede dækvingestiber samt de lyst gullige ben og følehorn.

Pronotum er en anelse bredere end langt, bagtil tilsmalnet, roden er kraftigt punkteret og baghjørnerne er skarpe, men stumpvinklede. Dækvingerne er aflangt ovale med fine, men tydeligt markerede, dækvingestriber. Normalt er dækvingerne lysere mod siderne.

Forveksling: Kan ligne mørke eksemplarer af den mindre Rødbrun kvikløber (Oxypselaphus obscurus), som dog let adskilles ved at have kraftige punkstriber på dækvingerne, længere pronotum med bagtil omtrent parallelle sider og normalt rødbrun krop.

Den meget sjældne Stor kamløber (Dolichus halensis) har, ligesom Gulbenet kvikløber, gullige ben og følehorn samt upunkterede dækvingestriber, men den adskilles let ved også at have gullige siderande på pronotum og normalt også en trekantet fællesplet på dækvingerne, som når forbi midten. Desuden er den væsentligt større, idet den måler 15-18 mm.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Rødbrun Kvikløber

Biologi: Findes på fugtig sand- og grusbund, blandt andet ved bredderne af søer. Her kan den om dagen ofte findes under sten og opskyllede planterester. Arten er nataktiv og lever primært af springhaler, mider og andre leddyr. De fleste dyr yngler i efteråret, resten i foråret. Overvintrer som voksen.

Levested: Søbredder, åbredder og strandbredder med meget ferskt vand, f.eks. ved åudløb.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele på nær Nordjylland. Ret almindelig i Østjylland, blandt andet i Søhøjlandet, samt et par steder på øerne, ellers relativt sjælden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gulbenet Kvikløber.

Hvornår ses den? Primært april-september

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 16-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 16-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15,part 2

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator