Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. oktober 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Måneplet (Phalera bucephala)
Foto: Knud Ellegaard

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | æg | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Måneplet (Phalera bucephala)
Foto: Klaus Thommesen


Foto/billede af Måneplet (Phalera bucephala)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Måneplet (Phalera bucephala)
Foto: Emil Lütken



Måneplet

Phalera bucephala (læst 1025 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Tandspindere (Notodontidae)

Kendetegn: Måneplet er en natsommerfugl med en metallisk grundfarve og et vingespænd på 55-68 mm.. Det bedste kendetegn er den lyse plet eller plamage på hver forvinge. Hætten som også minder om en høj pande har samme lyse farve som pletten på hver forvinge, og som der i øvrigt ligner en fuldmåne.

Larven er meget håret, med gule længdestriber langs med hele kroppen. Den har tværstriber der er overvejende brun/orange. Grundfarven er mørk.

Variation: Hverken larven eller den voksne sommerfugl varierer det store. Den voksne sommerfugl kan dog have lidt variation i de sorte tegninger på forvingerne.

Forveksling: Måneplet kan næppe forveksles med andre danske arter.

Biologi: Den voksne sommerfugl flyver om natten, hvor den ofte kommer til lys.

Larven er ikke kræsen, og lever på mange løvtræer. Den er social, og kan være talrig på træer og buske.

Levested: Måneplet kan træffes mange steder hvor der er løvtræer, og især i løvskove er den mere talrig.

Udbredelse: Måneplet er almindelig i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Måneplet.

Hvornår ses den? Larven ses fouragerende i august-september.

Den voksne sommerfugl flyver hele sommerhalvåret fra maj til august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Magnus Lauritsen d. 14-06-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Magnus Lauritsen d. 31-07-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks Sommerfugle af Morten Top-Jensen & Michael Fibiger.

Insekter I Danmark af Morten DD Hansen og Ole Jørgensen.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator