Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karsten Schnack
    Foto: Karsten Schnack
  • Fotograf: Kim Søvæld
    Foto: Kim Søvæld
  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen

Kendetegn

: Gulhale har et vingefang på 25-35 mm for hanner og 30-44 mm for de lidt større hunner. Hoved, forkrop (thorax), bagkrop (abdomen) og vinger er hvide. Hannen har ofte mørkegrå til sorte pletter i nederste hjørne af forvingen. Vingeundersiden er hos hunnen snehvide, mens hannen ofte har mørkegrå skygger. Bagkroppen ender i en gylden-gul haledusk (også kendt som anal-uld), hvorfra artens navn kommer. Antennerne er stærkt kamtandede hos hanner og svagt kamtandede hos hunner.

Larven har en sort grundfarve med gråsorte hår og sort glinsende hoved. På oversiden (dorsalsiden) ses en dobbelt rød længdegående stribe. Desuden har den en rød og en hvid længdegående stribe på hver side. På segment 4-5 og 11 sidder en sort pukkel.

Gulhale
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Sofie Kjeldgaard

Variation

: Hos hannerne kan antal og placering af de mørke pletter på forvingerne varierer.

Forveksling

: Gulhale kan forveksles med den nært beslægtede brunhale (Euproctis chrysorrhoea), men gulhale er smallere og har mere runde vinger. Gulhale kendes især på sin gule frem for brune haledusk, der bøjes opad ved forstyrrelse.

Udbredelse

: Gulhale har et stort udbredelsesområde. I Danmark findes den på øerne og i det sydlige og østlige Jylland også ude ved kysterne.
Gulhale - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gulhale kan ses hele sommeren, men primært i juli til august.

Tidsmæssig fordeling

af Gulhale baseret på Naturbasens observationer:
Gulhale - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gulhale - månedlig fordeling

Biologi

: Gulhale er nataktiv, og 1. generation ses i de tidlige nattetimer i juli til august. En mindre 2. generation kan træffes i midt oktober. Især hannerne lokkes nemt til lys ved brug af en kviksølvspære eller en god pandelampe. Om dagen kan gulhale træffes hvilende i vegetationen.

Larverne lever først sammen og senere alene på værtsplanten. Den unge larve overvintrer i sortbrune kokoner under løs bark eller i visne blade og vågner, når værtplantens knopper springer ud. Gulhale er polyphag og lever derfor på mange forskellige planter. Iblandt de vigtigste i Norden kan nævnes slåen, hæg, æble, hassel og flere arter fra rosenfamilien. Her lever larverne først af blomster- og bladknopper og senere af de fuldt udviklede blade.

I slut maj til start juni er larverne fuldt udvokset og forpupper sig. Larven smider sin behåring inde i puppen, som klækker efter 12-21 dage. De voksne gulhalehunner vil under klækningen gnide deres bagkrop på siderne af puppen og opsamle larvehårene. Disse hår bruges sammen med den gule anal-uld til at dække æggene, der lægges på værtsplanten efter parring. Hårene fungere dermed som beskyttelse for både æg og larver og kan give kraftig eksem ved berøring. I 1972 var gulhale årsag til en epidemi af voldsom eksem i Shanghai, hvor omkring 500.000 mennesker blev ramt, grundet en stor bestandforøgelse af arten.

Levested

: Gulhale findes i lyse løvskove, buskadser, løvskovbryn og ældre parker. Den kan også forekomme i buskrige moser og i Vestjylland kan den findes i den grå klit.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
De-Long, S. 1981. Mulberry tussock moth dermatitis. A study of an epidemic of unknown origin. - J. Epidemiol. Community Health 35: 14.

Henwood, B. P. and Mcdonald, D. M. 1983. Caterpillar dermatitis. - Australas. J. Dermatol. 38: 193195.

Hydén, N. 2007. Nationalnyckeln : Fjärilar - Ädelspinnare - tofsspinnare Lepidoptera Lasiocampi Lymantriidae.

Top, M. and Fibiger, M. 2009. Danmarks sommerfugle.

Waring, P. and Townsend, M. 2003. Field guide to the moths of great Britain and Ireland.

Wikipedia 2018. en.wikipedia.org...Yellow-tail, sidst tilgået 18-08-18.

De senest indberettede arter i Naturbasen: