Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Uloma culinaris (Uloma culinaris)
Foto: Jens Søgaard Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Uloma culinaris (Uloma culinaris)
Foto: Vicky Knudsen


Foto/billede af Uloma culinaris (Uloma culinaris)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Uloma culinaris (Uloma culinaris)
Foto: Bo Valeur



Uloma culinaris

Uloma culinaris (læst 84 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Skyggebiller (Tenebrionidae)

Kendetegn: En ensfarvet rødbrun skyggebille på 10-11,5 mm. Kroppen er aflang, blank og ret parallelsiddet. Pronotum er bredere end langt med rundede sider. Bagkanten er tydeligt randet.

Dækvingerne har dybe punktstriber og hvælvede stribemellemrum.

Forskinnebenenes yderside har en række kraftige tænder. Følehornene er kraftige, ret korte og tydeligt fortykkede mod spidsen.

Forveksling: Kan forveksles med slægtningen Uloma rufa, som i 2017 blev fundet som ny for Danmark på Bornholm. U. rufa kan kendes på at pronotums bagkant ikke er randet. Derudover er den mindre (8-9 mm), stribemellemrummene på dækvingerne er mindre hvælvede og punkterne i striberne er svagere med indbyrdes større afstand. U. rufa er endnu kun kendt fra Bornholm og findes helt overvejende i fyr og gran.

Se dette billede for sammenligning af de to arter: - se linket HER

Biologi: Primært tilknyttet gamle løvtræer, hvor den lever i halvfugtigt smuld eller i larvegangene af Bøghjort eller Valsehjort. Sjældnere kan den findes i nåletræ. Derudover kan den også findes i flis- eller savsmuldsbunker.

Levested: Primært ældre løvskove, men se ovenstående.

Udbredelse: Arten er kendt fra alle dele af landet undtagen Vest-, Øst- og Sønderjylland. Arten er relativt sjælden, men særligt på Sjælland ret udbredt.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Uloma culinaris.

Hvornår ses den? Kan findes året rundt.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 05-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Jørgen Stefansen d. 11-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. & Larsson, S.G. (1945): Danmarks Fauna 50. Biller XII: Heteromerer. G.E.C. Gads Forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER

Om adskillelsen fra U. rufa (Jens Søgaard Hansens artikel om førstegangsfundet af arten):

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator