Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Islandsk Kruslav (Cetraria islandica)
Foto: Knud Aage Filt

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Islandsk Kruslav (Cetraria islandica)
Foto: Birgit Knudsen


Foto/billede af Islandsk Kruslav (Cetraria islandica)
Foto: Birgit Knudsen


Foto/billede af Islandsk Kruslav (Cetraria islandica)
Foto: Hans Olav Møller



Islandsk Kruslav

Cetraria islandica (læst 4548 gange)

Klasse: Skivelavsvampe (Lecanoromycetes)
Orden: Lecanorales (Lecanorales)
Familie: Parmeliaceae (Parmeliaceae)

Kendetegn: I al fald før i tiden kendtes den under det folkelige navn " islandsk mos".

Løvet (thallus) er tæt buskformet forgrenet med flade lober) flige og indtil 12 cm. højt, men ofte lavere. Løvet har ofte fibriller i randen.

Farven er brunlig-olivengrøn, ofte med lysere partier; laven er i reglen rødlig ved basis. Undersiden er lysere end oversiden, ofte næsten hvidlig nedadtil.

Frugtlegemer ses sjældent i Danmark. De er randstillede og har en kant, der er af samme karakter som løvet.

Den gror på jord.

Variation: Meget variabel m.h.t. størrelse, forekomst af fibriller m.v.

Forveksling: Islandsk Lav er en karakteristisk og let kendelig art.

Søchtings Dansk Lavflora har en sjælden forvekslingsmulighed C. ericetorum, der især kendes på at have randstillede pseudocyfeller, hvor de er hovedsaglig fladestillede hos Islandsk Lav. Psudofyceller er områder på løvet, hvor barken er meget tynd, hvorved det bliver muligt med effektiv luftudveksling til de indre dele af løvet. De er tydeligt afvigende ved en anden, ofte lysere, farve end det øvrige løv.

Biologi: Den sædvanlige lavbiologi, se f.eks. Klippe-Grenlav - se linket HER .

Slægtens symbiosepartnere er arter fra grønalgeslægten Trebouxia.

Islandsk Krus-Lav ("islandsk mos")er spiselig og med højt næringsindhold, men dens indhold af lavsyrer gør den bitter. Det er langsommeligt og besværligt at reducere eller fjerne den bitre smag.

Den har været brugt som næringsmiddel bl.a. på Island i gamle dage - heraf navnet - hvor den efter sigende handledes i forholdet: 2 tønder islandsk lav = 1 tønde rug.

Den angives også at have antibiotisk virkning p.g.a. indholdet af lavsyrer, og har bl.a. været brugt mod luftvejsinfektioner, og bruges måske stadig til dette og andre medicinske formål.

Den indgår stadig i helsekost, men bør ikke samles i Danmark p.g.a. den begrænsede og vigende udbredelse.

Levested: Den vokser op åben, næringsfattig bund i hede og klit.

Udbredelse: Den er stadig ret al almindelig på egnede voksesteder i Midt-, Vest- og Nordjylland - ellers temmelig sjælden. - Den er gået meget tilbage som følge af luftforurening og kvælstofnedfald fra landbrug og trafik.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Islandsk Kruslav.

Hvornår ses den? Året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 30-11-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 02-01-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Lavflora, Ulrik Søchting, Botanisk Institut 2002 ff. Intet ISBNNR.

Flora i Farver 2 Sporeplanter, M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978.

Lavar - En fälthandbok, Roland Moberg og Ingmar Holmåsen, Interpublishing, Stockholm 2008.ISBN 91-86448-25-0.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator