Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
9. december 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Nomada ferruginata (Nomada ferruginata)
Foto: Johnny Lund Jeppesen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Nomada ferruginata (Nomada ferruginata)
Foto: Sylvia Rennison


Foto/billede af Nomada ferruginata (Nomada ferruginata)
Foto: Bjørn Grøn


Foto/billede af Nomada ferruginata (Nomada ferruginata)
Foto: Bjørn Grøn



Nomada ferruginata

Nomada ferruginata (læst 545 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Langtungebier (Apidae)

Kendetegn: Hunnerne er 7-10 mm. Hovedet er sort med rødt på mandibler, labrum og den øverste del af clypeus. Antennen er rød, men skaftet og til tider oversiden af enkelte led kan være sort. Forkroppen er sort med pronotal loberne gule. Der er to røde pletter på scutellum. Vingeskællene er også røde. Bagkroppen er overvejende rød. Der er gule sidepletter på bagkroppens 2. led. Det 5. bagkropsled har en central gul plet. Benene er røde, på bagerste ben er låret, skinnebenet og fodleddet overvejende sorte.

Hannerne er 7-9 mm og minder om hunnerne. Hannerne har mere gult på bagkroppen. Der er gule sidepletter på bagkroppens 2. til 4. led. Det 5. og 6. bagkropsled har en central gul plet. Benene er røde og sorte.

Variation: Tegningerne hos begge køn kan variere en del.

Forveksling: Med gule tegninger begrænset til bagkroppens 2. og 5. led, røde pletter på scutellum og de gule pronotal lober, bør hunnen kunne bestemmes i felten.

Hannen har mere udbredt gule tegninger, men med delvist gule pronotal lober og helt sort antenneskaft er der ikke mange forvekslingsmuligheder.

Biologi: Redeparasit hos jordbien Andrena praecox. Arten ses ofte på pil som også er værtens foretrukne fødekilde.

Levested: Findes i en del forskellige habitater, så længe der er store mængder pil i nærheden.

Udbredelse: Kendt fra de fleste danske distrikter. Mangler på Bornholm og i Vestjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Nomada ferruginata.

Hvornår ses den? Begge køn flyver fra midten af marts og indtil juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Kåre Würtz Sørensen d. 15-03-2019
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.

Smit, J. 2018. Identification key to the Europoean species of the bee genus Nomada Scopoli, 1770 (Hymenoptera: Apidae), including 23 new species. Zeitschrift für Entomologie Entomofauna. Monographie 3: 1-253

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator