Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Smal Kornsmælder (Dalopius marginatus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Smal Kornsmælder (Dalopius marginatus)
Foto: Brian Willum Petersen


Foto/billede af Smal Kornsmælder (Dalopius marginatus)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Smal Kornsmælder (Dalopius marginatus)
Foto: Jonas Morsing Thomasen



Smal Kornsmælder

Dalopius marginatus (læst 199 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Smældere (Elateridae)

Kendetegn: Længde: 6,5-8 mm. Hovedet er sort eller sortbrunt. Pronotum er brunligt med et mere eller mindre udbredt mørkt midtparti. Dækvingerne er gulbrune med en sort sømstribe. Hele oversiden er fint gulligt behåret. Benene og følehornene er gullige, sidstnævnte dog ofte mørkere mod spidsen.

Følehornene er lange og slanke, alle led er længere end brede. 1. bagfodsled er ca. så langt som 2. og 3. led tilsammen. Pronotum er ca. så langt som bredt med ret fin og tæt punktur. Siderne (ekskl. baghjørnerne) er indtil lidt bag forhjørnerne omtrent parallelle. Baghjørnerne er ret korte og spidse samt lidt udadrettede. Dækvingerne er ikke eller kun lidt bredere end pronotum.

Forveksling: Kan især forveksles med Agriotes acuminatus. Den har normalt ensfarvede dækvinger, men kan også være mørkere langs sømmen, omend ikke lige så tydeligt som hos typiske eksemplarer af Smal Kornsmælder. Den kan adskilles ved at have kortere følehornsled og ved at dækvingerne er mere udvidede på midten. Pronotum er normalt mørkt helt ud til side- og forranden.

Almindelig Marksmælder (Adrastus pallens) adskilles let ved at have bredere pronotum, som er sort helt ud til sideranden. Desuden er den noget mindre (4,2-5 mm).

Sortstribet Busksmælder (Athous vittatus) har ofte også en sort sømstribe, men her er pronotum helt anderledes formet med blandt andet meget kortere og mindre spidse baghjørner.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Agriotes acuminatus, Almindelig Marksmælder

Biologi: Larven kan leve både i jord og i dødt ved, hvor den primært ernærer sig af plantemateriale. Forpupningen finder sted i juli-august. Det voksne dyr overvintrer herefter i puppelejet.

Levested: Primært tilknyttet skov, men kan også findes i lysåbne naturtyper.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Smal Kornsmælder.

Hvornår ses den? April-juli. Mest talrig i maj-juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 07-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 07-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator