Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Brunflagermus (Nyctalus noctula)
Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Brunflagermus (Nyctalus noctula)
Foto: Mathias Hyldahl


Foto/billede af Brunflagermus (Nyctalus noctula)
Foto: Wolle Badura


Foto/billede af Brunflagermus (Nyctalus noctula)
Foto: Henrik Bringsøe



Brunflagermus

Nyctalus noctula (læst 10195 gange)

Klasse: Pattedyr (Mammalia)
Orden: Flagermus (Chiroptera)
Familie: Barnæser (Vespertilionidae)

Kendetegn: En stor flagermus med en længde på 7-8 cm og et vingefang på ca. 36 cm. Vingerne virker lange og smalle. Kroppen er kraftig og kompakt. Snuden og ørene korte. Pelsen er rødbrun på oversiden og lysere på undersiden. Flyver ofte i dagslys, normalt i 50-100 meters højde. Flugten er retlinet, med pludselige retningsændringer og skarpe dyk. Jager mest i helt åbne områder. Kan genkendes på dens høje skingre lyde, især på varme eftermiddage.

Variation: Ingen.

Forveksling: Kan i flugten i princippet forveksles med nærmest alle andre danske flagermus, men især sydflagermus ligner. Denne har dog bredere vinger,længere snude og virker mindre kompakt. Sydflagermusen flyver desuden i en højde under 50 m. Et godt kendetegn for brunflagermus er netop de lange smalle vinger og at de flyver i dagslys i 50-100 meters højde. Men kan verificere sin bestemmelse ved hjælp af en flagermusdetektor som kan gøre flagermusens ultralydsskrig hørbare for det menneskelige øre. Brugflagermusens frekvens ligger på ca. 20 khz.

Biologi: Yngler i hulrum i træer, gerne ved søer og damme. Kanten af flyvehullet er sort med anløbne striber af urin og ekskrementer. Åbningen er ofte omsværmet af fluer. Trækker sydpå om vinteren. (Trækadfærden kan dog diskuteres - se linket HER).

Levested: Tilpasset kulturlandskabet og bebyggede områder. Især ved parker og gammel løvskov.

Udbredelse: Udbredt i hele landet. Mest almindelig i Østjylland og på øerne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Brunflagermus.

Hvornår ses den? Ses især i efteråret på trækket fra sommer- til vinterkvarteret.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 19-10-2004. Beskrivelsen er senest redigeret af Frede Mørch d. 21-11-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Muus, B.(red) 1993: Danmarks Pattedyr

Langer, J. 1987: Lademanns naturfører. Pattedyr





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator