Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. august 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lysbuget Knortegås (Branta bernicla hrota)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lysbuget Knortegås (Branta bernicla hrota)
Foto: Peter Krogh


Foto/billede af Lysbuget Knortegås (Branta bernicla hrota)
Foto: Jørn Lausen


Foto/billede af Lysbuget Knortegås (Branta bernicla hrota)
Foto: Karen Thomsen



Lysbuget Knortegås

Branta bernicla hrota (læst 7836 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)

Kendetegn: Knortegåsen er vores mindste gåseart med en kropsvægt på 1 1,5 kg. Den kendes på en mørk fremtoning, en hvid halsring og en helt hvid bagende. Arten er opdelt i tre racer, hvoraf lysbuget og mørkbuget knortegås er almindelige i Danmark. Lysbuget knortegås er, som navnet antyder, kendetegnet ved at have en lys bug. Den tredje race er sortbuget knortegås.

Forveksling: Lysbuget knortegås kan forveksles med den mørkbugede og den sortbugede, men ses de på tæt afstand eller i kikkert er det nemt at se forskel.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Mørkbuget Knortegås, Knortegås

Biologi: Lysbuget knortegås lever af planteføde på strandengene og af vandplanter. Gennem vinteren og foråret opbygger fuglene fedtdepoter der er store nok til, at de kan flyve nonstop til de højarktiske ynglepladser.

Levested: I Danmark forekommer de lysbugede knortegæs regelmæssigt på få lokaliteter i Nordvest-, Nord- og Nordøstjylland samt i den nordlige del af Vadehavet. I den kolde vinter 2010 har gæssene været pressede fordi sneen og isen har ligget som en tung dyne over føden. Derfor har man kunnet se gæssene på steder hvor de normalt ikke kommer, eksempelvis på de kystnære græsplæner i Ebeltoft By.

Udbredelse: Lysbuget knortegås yngler i de østlige og nordlige dele af Svalbard og i det nordøstlige Grønland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lysbuget Knortegås.

Hvornår ses den? Gæssene forlader ynglepladserne i september og trækker til overvintringspladserne, hvor fuglene opholder sig i størstedelen af året til slutningen af maj. Danmark huser 50-75 af hele bestanden om efteråret og vinteren og hele bestanden om foråret. Af samme grund er lysbuget knortegås betegnet som national ansvarsart i Danmark uden for yngletiden.

Bestanden er opgjort til ca. 6.400 individer og på grund af en stigende udvikling, er det vurderet, at artens bevaringsstatus er ugunstig-stigende. En gunstig bevaringsstatus på nationalt plan vil fordre, at bestanden udgør mindst 15.000 individer og at antallet er stabilt eller stigende.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 20-03-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 20-10-2010.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator