Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. december 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Gulrandet fladløber (Nebria livida)
Foto: Jens Søgaard Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Gulrandet fladløber (Nebria livida)
Foto: kim fogt


Foto/billede af Gulrandet fladløber (Nebria livida)
Foto: Gorm Pilgaard Jørgensen


Foto/billede af Gulrandet fladløber (Nebria livida)
Foto: Ole Bidstrup



 Gulrandet fladløber (Nebria livida) (læst 69 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: 14-16 mm. Kendetegnet ved den sorte krop med bleggule siderande på dækvingerne og overvejende bleggult pronotum med kun sort for- og bagrand.

Følehornene og benene er bleggule. Hovedet er sort, ofte med to små rødlige pandepletter mellem øjnene. Pronotum er meget bredere end langt og stærkt tilsmalnet bagtil. Dækvingerne har kraftige punktstriber, 3. stribemellemrum med nogle kraftige punkter.

Variation: Dækvingerne varierer i farvetegningen og kan være næsten helt sorte med kun smalle bleggule siderande.

Forveksling: Bør ikke kunne forveksles med andre arter.

Biologi: Lever på åben og fugtig sandbund, gerne iblandet ler. Findes blandt andet på kystskrænter med udsivende vand og langs bredderne af søer, f.eks. i grusgrave. Ofte de samme steder som Kugleløber (Omophron limbatum). Den er nataktiv og lever blandt andet af Diptera-larver, springhaler og mider. Yngler i efteråret.

Levested: Kystskrænter, grusgrave mm.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele på nær Sydsjælland. I Nordvestsjælland er arten ikke fundet efter 1960. En sjælden art.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gulrandet fladløber.

Hvornår ses den? Primært maj-oktober.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 06-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 06-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15,part 1

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator