Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Ectinus aterrimus (Ectinus aterrimus)
Foto: Ruth Ahlburg

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Ectinus aterrimus (Ectinus aterrimus)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Ectinus aterrimus (Ectinus aterrimus)
Foto: Jesper Reibel


Foto/billede af Ectinus aterrimus (Ectinus aterrimus)
Foto: Yvonne Engmann



Ectinus aterrimus

Ectinus aterrimus (læst 433 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Smældere (Elateridae)

Kendetegn: Længde: 12-13,5 mm. Helt sort. Kroppen er smal, lidt mat og meget fint brunt behåret. Følehornene er savtakkede fra 4. led. Pronotum er tæt punkteret og tydeligt længere end bredt, siderne er fortil svagt rundede. Baghjørnerne er ret lange og spidse samt tydeligt udadrettede. Dækvingernes stribemellemrum er tydeligt og ret tæt kornetpunkterede.

Forveksling: Der er en del sorte smældere som ved første øjekast kan ligne, f.eks. Melanotus sp., men den smalle form og det meget lange pronotum med tydeligt skråt udadrettede baghjørner, adskiller den fra alle disse på nær Stor Kornsmælder (Agriotes pilosellus).

Stor Kornsmælder adskilles let ved at kroppen, som følge af tæt behåring, er grålig.

Biologi: Larven kan både lever i jorden ved planterødder og i dødt ved, f.eks. af hassel, rød-el og eg. Det voksne dyr træffes ofte i urtevegetation og på løvet af diverse træer.

Levested: Arten er tilknyttet skove, og helt overvejende løvskov.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele på nær Bornholm og er almindelig i løvskovsegne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Ectinus aterrimus.

Hvornår ses den? Slutningen af april til starten af juli, især i maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 13-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 13-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1966. Danmarks Fauna 74 Biller XXIII. Smældere og pragtbiller. G. E. C. Gads forlag, København.

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator