Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Pibe-Kvalkved (Viburnum lantana)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Pibe-Kvalkved (Viburnum lantana)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Pibe-Kvalkved (Viburnum lantana)
Foto: Eva Olsen


Foto/billede af Pibe-Kvalkved (Viburnum lantana)
Foto: Morten Kofoed-Hansen



Pibe-Kvalkved

Viburnum lantana (læst 3399 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kartebolleordenen (Dipsacales)
Familie: Desmerurtfamilien (Adoxaceae)

Kendetegn: En 1-3 meter høj busk med hele, modsatte, æg-lancetformede, ret fintakkede blade.

Grenene er mere eller mindre filtede.

Bladene er 5-8 cm. lange, mørkegrønne, og med svagt hjerteformet grund og but spids. Det er tæt stjernehårede på undersiden.

De 5-tallige blomster er flødefarvede til hvide og honningholdige, ikke differentierede i golde yderblomster og frugtbare inderblomster som hos Almindelig Kvalkved.

Frugten er en stenfrugt, først rød, men ved modenhed sort.

Planten, især dens blomster og frugter, lugter og smager ubehageligt som Almindelig Kvalkved gør.

Forveksling: Der er en hel del buske med æg-lancetformede blade. Men Pibe-Kvalkved kendes let på de filtede underside af de modsatte blade og den ubehagelige lugt og smag.

Den er let at kende fra Almindelig Kvalkved på bladene, som hos denne er lappede og minder om små ahorns- eller navr-blade.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kvalkved

Biologi: Pibe-Kvalkved har insektbestøvning af blomsterne og endozoisk spredning ved at frugterme spises af fugle og frøene bevarer spiringsevnen efter tarmpassage.

Den er giftig for mennesker på samme måde som Almindelig Kvalkved, men ikke for fugle.

Det er uklart, hvor effektiv frøspredning er i Danmark, men den ser ud til at kunne forekomme nu og da.

Pibe-Kvalkved anvendes som podningsstamme for forskellige dyrkede arter og sorter fra slægten, og har også af den grund fået en ikke ubetydelig udbredelse som kulturlevn, spredt med haveaffald o.l.

Levested: Den er ikke sjælden som kulturlevn og spredt med haveaffald og ser ud til også nogle gange at kunne frøsprede sig under danske forhold. - Den findes ved gamle haver, i parker og undertiden i bynære skove.

Udbredelse: Hist og her i det meste af landet øst for isens hovedsstilstandslinje. Ellers sjælden.

Den er oprindelig i Nordafrika, i Sydeuropa og det sydlige Centraleuropa.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Pibe-Kvalkved.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-juni. De sorte stenfrugter ses sidst på sommeren.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 13-03-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 16-03-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator