Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lille Løvsnudebille (Phyllobius viridicollis)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lille Løvsnudebille (Phyllobius viridicollis)
Foto: Line Holst


Foto/billede af Lille Løvsnudebille (Phyllobius viridicollis)
Foto: kim fogt


Foto/billede af Lille Løvsnudebille (Phyllobius viridicollis)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Lille Løvsnudebille

Phyllobius viridicollis (læst 1111 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 3-4,5 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Følehornene er rødbrune, ofte med mørkere kølle, de yderste svøbeled er tværbrede, 2. svøbeled er længere end 1. svøbeled. Benene er rødbrune med mørkere lår, sidstnævnte er utandede. Snuden er lidt bredere end lang, mellem følehornsfurerne (ved følehornenes indledningssted) ca. halvt så bred som panden mellem øjnene. Øjnene er hvælvede og tydeligt udstående. Pronotums sider er beklædt med aflange metalgrønne skæl. Dækvingerne er blankt sorte og mangler skælklædning, men har korte og rækkevist ordnede hår. Punktstriberne er kraftige og skuldrene er tydeligt fremstående. Dækvingerne er over skuldrene tydeligt bredere end pronotum

Forveksling: Med den grønne skælklædning på pronotums sider adskilles den let fra alle andre snudebiller med blankt sorte dækvinger.

Biologi: Det vokne dyr lever på diverse løvtræer, heriblandt slåen og pil. Larven lever frit i jorden, hvor den spiser planterødder.

Levested: Kan både findes i skov og i mere åbne naturtyper, såfremt der er løvtræer på lokaliteten.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele på nær Vestjylland. Almindelig i den sydlige og østlige del af landet, mere spredt forekommende i den øvrige del.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lille Løvsnudebille.

Hvornår ses den? April-juli

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 27-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 01-05-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator