Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. marts 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Gulhovedet Agerrovbille (Tachyporus obtusus)
Foto: Ruth Ahlburg

Galleri:
Seneste billeder | imago | nymfe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Gulhovedet Agerrovbille (Tachyporus obtusus)
Foto: Birthe Søjberg


Foto/billede af Gulhovedet Agerrovbille (Tachyporus obtusus)
Foto: Brian Willum Petersen


Foto/billede af Gulhovedet Agerrovbille (Tachyporus obtusus)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



Gulhovedet Agerrovbille

Tachyporus obtusus (læst 482 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Rovbiller (Staphylinidae)

Kendetegn: Længde: 3,5-4 mm. Benene og følehornene er gullige, sidstnævnte lidt mørkere mod spidsen. Hovedet, pronotum, dækvingernes bagerste halvdel og de første 4 frie rygled er rødgule. Dækvingernes forreste halvdel samt 5. og 6. frie rygled er sorte.

Følehornene er 11-leddede og slanke. Dækvingerne er svagt tilsmalnede bagud. Bagkroppen er langt tilspidset med tydelige kanter.

Forveksling: Artens farvetegning gør arten let kendelig. Alene det gule hoved adskiller den fra alle andre Tachyporus-arter undtagen Tachyporus formosus. Den adskilles dog let ved at dækvingerne kun er sorte ved roden og ved at bagkroppens første 4 frie rygled er sorte.

Biologi: Arten kan blandt andet findes i løv og mos samt kravlende i urtevegetation, især om aftenen.

Levested: Arten er ikke kræsen i sit valg af levested og kan både findes i skov og åbne naturtyper. Også i haver og parker.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er meget almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gulhovedet Agerrovbille.

Hvornår ses den? Da den overvintrer som voksen kan den findes det meste af året. De fleste fund er dog gjort i foråret samt i august, hvor den nye generation kommer frem.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 11-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 19-01-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1952: Danmarks Fauna 58, Rovbiller 2. del.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator