Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. oktober 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Slank mariehøne (Coccidula rufa)
Foto: Andreas Boe

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Slank mariehøne (Coccidula rufa)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Slank mariehøne (Coccidula rufa)
Foto: Finn Krone


Foto/billede af Slank mariehøne (Coccidula rufa)
Foto: Linda Kjær-Thomsen



 Slank mariehøne (Coccidula rufa) (læst 222 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Mariehøns (Coccinellidae)

Kendetegn: 2,5-3 mm. En meget slank mariehøne med næsten parallelsidede dækvinger. Pronotum er kun en anelse smallere end dækvingerne og er bagud tydeligt tilsmalnet. Kroppen er ensfarvet rød, med mørkere scutellum.

Variation: Visse eksemplarer kan have et mørkere parti umiddelbart bag scutellum

Forveksling: Den smalle og ensfarvede røde krop gør at den ikke kan forveksles med andre mariehøns. En anden art i slægten, Coccidula scutellata, er også karakteriseret ved en smal krop, men adskilles let ved dækvingernes farvetegning der består af en stor plet omkring scutellum, samt to pletter på hver dækvinge. Den ene plet er placeret nær sideranden ca. midtvejs på dækvingerne mens den anden er placeret nær sømmen lidt bag midten. Undertiden kan disse pletter være sammenflydende.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Coccidula scutellata

Biologi: Arten foretrækker våde habitater med høje græsser som tagrør og høj sødgræs, eller arter fra star-slægten (Carex sp.) hvor den lever af bladlus, både som larve og voksen. Overvintring kan foregå i græs- og startuer eller i døde plantedele på jordbunden. Den ses ofte i stort antal i opskyl i vinterhalvåret, hvor de overvintrende dyr er ført med vandet i forbindelse med højvande.

Levested: Våde lokaliteter med høje græsser eller arter fra star-slægten. Den kan dog også findes på mere tørre lokaliteter.

Udbredelse: Er kendt fra alle landsdele. En meget almindelig art.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Slank mariehøne.

Hvornår ses den? Kan findes året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 09-10-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 09-10-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 56 - Biller XIV. Clavicornia 2. del og Bostrychoidea

coleoptera.org.uk - UK Beetle Recording: - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator