Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Miarus graminis (Miarus graminis)
Foto: Klaus Bek Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Miarus graminis (Miarus graminis)
Foto: Andreas Boe


Foto/billede af Miarus graminis (Miarus graminis)
Foto: Thomas Holm


Foto/billede af Miarus graminis (Miarus graminis)
Foto: Morten Kofoed-Hansen



Miarus graminis

Miarus graminis (læst 237 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde: 2,5-3,4 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen. Kroppen, benene og følehornene er sorte. Oversiden er spredt lyst behåret. Behåringen er på pronotums sider udstående, på dækvingerne lang og opstående.

Følehornssvøben er 5-leddet. Snuden er hos hannen ca. så lang som pronotum, hos hunnen lidt længere end pronotum. Baglårene har en lille tand på undersiden. Pronotum er bredest ved roden.

Forveksling: Den kan forveksles med slægtens to andre arter, nemlig Miarus campanulae og micros. De adskilles dog let ved at mangle udstående behåring på pronotums sider og baglårenes tand. Desuden er dækvingebehåringen hos disse arter nedliggende (campanulae) eller kun svagt opstående (micros).

M. campanulae kan yderligere adskilles ved at pronotum er bredest lidt foran roden og M. micros kan yderligere kendes på den slankere kropsform og mindre størrelse (1,7-2,3 mm fra øjnenes forrand til dækvingespidsen).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Miarus campanulae

Biologi: Den lever på arter af klokke (Campanula sp.). Desuden træffes den ofte i blomsterne af Blåhat.

Levested: Lysåbne naturtyper med forekomst af klokke, især på overdrev.

Udbredelse: Arten er fundet i alle dele af landet undtagen Bornholm. Den blev tidligere betragtet som værende sjælden, men den har spredt sig en del i de senere år og er nu ret almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Miarus graminis.

Hvornår ses den? Fra sidst i maj til august.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 03-04-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 06-04-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 69 - Biller XXI. Snudebiller





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator