Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. november 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Prasocuris marginella (Prasocuris marginella)
Foto: Ulf Bjerre

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Prasocuris marginella (Prasocuris marginella)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Prasocuris marginella (Prasocuris marginella)
Foto: Ulf Bjerre


Foto/billede af Prasocuris marginella (Prasocuris marginella)
Foto: Andreas Boe



 Prasocuris marginella (Prasocuris marginella) (læst 261 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Bladbiller (Chrysomelidae)

Kendetegn: 3,5-4,5 mm. En smal og langstrakt bladbille med grønt eller blåt metalskær. Følehorn og ben er sorte. Pronotum har rødgule siderande der er smallest på midten og herfra udvider sig både mod forranden og bagranden. Pronotums punktur er spredt og ret kraftig. Dækvingerne er rækkepunkterede med tætstillede punkter og har rødgule siderande fra roden til spidsen, som er nogenlunde uændrede i bredden.

Variation: Hunnen er lidt bredere end hannen, med mere tydeligt udvidede dækvinger bag midten.

Forveksling: Eneste forvekslingsmulighed vil være Prasocuris hannoveriana som har samme farvetegning på pronotum som P. marginella. Men den har normalt en anden farvetegning på dækvingerne der består af et rødgult længdebånd i 3. stribemellemrum, der fortil bøjer skråt udaf til 5. stribemellemrum, hvorefter det løber til dækvingeforranden. Dette længdebånd er dog stærkt varierende og er ofte afbrudt, sjældent helt forsvundet. Sådanne eksemplarer kan dog også adskilles da hannoveriana er tydeligt bredere end marginella.

Biologi: Arten lever på arter af ranunkel samt eng-kabbeleje. Æggene lægges i foderplantens stængel og larven lever i blomsterne og på bladene. Forpupningen sker i jorden. Overvintrer som voksen.

Levested: Især enge og moser

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er almindelig

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Prasocuris marginella.

Hvornår ses den? De voksne dyr er aktive april-september, men da den overvintrer som voksen finder man den ofte i græstuer, under bark og.l. i vinterhalvåret.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 17-10-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 23-10-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, Victor, 1927. Danmarks Fauna 31 Biller VII. Bladbiller og Bønnebiller. G. E. C. Gads forlag, København.

coleoptera.org.uk: - se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator