Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Sølvlav (Phlyctis argena)
Foto: Yvonne Engmann

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Sølvlav (Phlyctis argena)
Foto: Stinne Lundgård Lande


Foto/billede af Almindelig Sølvlav (Phlyctis argena)
Foto: Eva Scheel


Foto/billede af Almindelig Sølvlav (Phlyctis argena)
Foto: Leif Knudsen





Figur 1. Ung bevoksning af Sølvlav. Det sølvskinnende skær er tydeligt.

Almindelig Sølvlav

Phlyctis argena (læst 2651 gange)

Klasse: Skivelavsvampe (Lecanoromycetes)
Orden: Ostropales (Ostropales)
Familie: Phlyctidaceae (Phlyctidaceae)

Kendetegn: Med et i alt fald partielt tydeligt sølvskinnende skær.

Den vokser på glat bark af løvtræer.

Løvet (thallus) er tyndt, hvidgråt eller lyst blågråt og på store partier opløst i lysere soraler (samlinger af mikroskopiske ynglelegemer: soredier) og med et sølvskinnende skær, der næsten altid er iøjnefaldende og tydeligt.

Den er så at sige altid steril, d.v.s. uden frugtlegemer.

Den smager mildt og giver gul farvereaktion med KOH (Kaliumhydroxyd) og ligeledes gul farvereaktion med Chlor (klorin).

Den vokser i store pletter eller plamager og løvet er uden en distinkt afvigende rand.

Forveksling: Kønnet Sølvlav ligner, men har små frugtlegemer, der er indsænket i soraler. Soralerne er ikke så udbredte, men begrænset til små vorter, der også rummer frugtlegmer.

Almindelig Sølvlav skal nøgles som en steril skorpelav, og der er en række svære forvekslingsmuligheder. En 100 pct. sikker bestemmelse kræver mikroskopi eller udbredt brug af kemiske indikatorer. Men voksestedet (glat løvtræsbark) i forbindelse med det sølvskinnende skær, som den har, rækker ofte til en nogenlunde sikker bestemmelse.

Forvekslingsmuligheder vokser på sten savner områder med soraler, er fuldstændigt dækket med soraler (og har ikke områder med almindeligt barkklædt løv), har løv med tydelige randflige (randlober), har anderledes farvet (gult) thallus eller giver ikke gul reaktion med KOH og Klorin.

Hvis den smager bittert, er det sandsynligvis en noget afvigende form af Bitter Prikvortelav.

Almindelig Skriftlav, der ofte vokser samme steder, har i reglen mange linjeformede frugtlegemer og er ikke sølvskinnende.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Skriftlav

Biologi: Dem sødvanlige lavbiologi, se f.eks. Klippe-Grenlav.

Symbiosepartneren er en uidentificeret grønalge.

Levested: På glat løvtræsbark i og uden for skov.

Udbredelse: Sølvlav må regnes for at være meget almindelig. Den overses ret let eller forveksles med andre sterile skorpelaver.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Sølvlav.

Hvornår ses den? Året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 05-12-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 12-12-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Lavflora, Ulrik Søchting, Botanisk Institut 2002 ff. Intet ISBNNR.

Epifytiske Mikrolaver Vagn Alstrup 2001

Flora i Farver 2 Sporeplanter, M. Skytte Christiansen, Politikens Forlag 1978.

Lavar - En fälthandbok, Roland Moberg og Ingmar Holmåsen, Interpublishing, Stockholm 2008.ISBN 91-86448-25-0.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator