Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Blomsterkøllebille (Cychramus luteus)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Blomsterkøllebille (Cychramus luteus)
Foto: Jesper Hjelme


Foto/billede af Blomsterkøllebille (Cychramus luteus)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Blomsterkøllebille (Cychramus luteus)
Foto: Steffen Appelquist



Blomsterkøllebille

Cychramus luteus (læst 49 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Glansbiller (Nitidulidae)

Kendetegn: Længde: 3-5 mm. Kroppen er ensfarvet rødgul eller brungul. Dog forekommer en varietet, fungicola, med en mørk plet eller et bredt mørkt sidebånd på dækvingerne. Benene og følehornene har samme farve som kroppen, dog er følehornskøllen mørkere.

Kroppen er kort, bred og hvælvet. Oversiden er fint og nedliggende gulligt behåret. Pronotum er bagtil ca. så bredt som dækvingerne, baghjørnerne er omtrent retvinklede, dog noget afrundede. Pronotums og dækvingernes siderande har en fin udstående hårbremme. Dækvingerne mangler punktstriber og er kun lidt længere end tilsammen brede, det bredeste sted falder lige bag skuldrene. Skuldrene er stumpvinklet afrundede. Bagkroppens yderste spids (spidsen af pygidium) er ikke dækket af dækvingerne.

Følehornskøllen er ca. dobbelt så lang som bred og 3-leddet, de enkelte led er placeret lidt fra hinanden, således at der er mellemrum mellem dem.

Forveksling: Nærmeste forvekslingsmulighed er Cychramus variegatus, som adskilles ved at have en lang og mørk sidestribe på dækvingerne. Derudover har pronotum normalt 4 mørktbehårede pletter.

Mange Epuraea-arter har lignende farve og kan også findes i blomster, men de er væsentligt smallere og har ofte rødgul følehornskølle.

Thalycra fervida har også lignende farve, men er ligeledes smallere og har en knopformet, meget tætleddet, kølle.

Vores 2 Pocadius-arter kan lige i farve og kropsform, men de har punktrækker på dækvingerne samt opstående og længere behåring, særligt hos P. adustus. Desuden finder man dem ikke i blomster, men i svampe, f.eks. bovister, støvbolde og lignende.

Biologi: Larven lever i svampe. Det voksne dyr findes oftest på blomster, f.eks. af Almindelig Mjødurt eller Hvidtjørn. Den kan dog også findes i paddehatte på træstubbe.

Levested: I og i nærheden af skov, nok primært løvskov.

Udbredelse: En almindelig art, som er fundet i alle dele af landet undtagen Bornholm. Den er dog formentlig noget fåtallig i den vestlige del af Jylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Blomsterkøllebille.

Hvornår ses den? Arten er mest talrig i forsommeren, men den kan også findes i sensommeren.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 09-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 09-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. 1950: Clavicornia 1. Biller XIII. Danmarks Fauna 55. - Gads Forlag, København.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator