Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. marts 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Ilder (Mustela putorius)
Foto: Torkild Kristensen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | immature | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Ilder (Mustela putorius)
Foto: Anni Nielsen


Foto/billede af Ilder (Mustela putorius)
Foto: Jens Overgaard Christensen


Foto/billede af Ilder (Mustela putorius)
Foto: Marie Glahn



Ilder

Mustela putorius (læst 34134 gange)

Klasse: Pattedyr (Mammalia)
Orden: Rovdyr (Carnivora)
Familie: Mårer (Mustelidae)

Kendetegn: Ilderen er en del større end lækatten og knap så stor som måren. Kroppen måler 31-45 cm og halen 12-19 cm. Vægten ligger mellem 0,5-1,5 kg. Baggrunden for den store variation i størelsesangivelserne er som for de øvrige mårdyr en udtalt forskel på de to køn. Hannen er i reglen den største og vejer gennemsnitlig mellem 50 og 100 mere end hunnen.

Ilderen har en karakteristisk sort-hvid ansigtsmaske, der dannes af mere eller mindre udbredte lyse tegninger på underlæben, omkring snuden og over øjnene. De små ører har altid tydelige lyse kanter. Dækhårerne er mørke, men da de sidder meget spredt, skinner den lyse underuld igennem, især på kropssiderne, og giver derved den fyldige pels en helt speciel karakter og farve. Undersiden, benene og fødderne er mørke. Halen er busket.

Variation: Fritten (Mustela putorius furo) er en albino form af ilderen med en hvid eller gullig pels og røde øjne. Her i landet holdes håndtamme fritter i fangeskab, nogle som kæledyr og en del med henblik på kaninjagt. Tidligere blev de også benyttet til rottejagt.

Forveksling: Ilderen kan i nogle tilfælde forveksles med vildfarvede mink, som er mørk chokoladebrun, men den mangler ilderens sort-hvide ansigtsmaske og har kun hvide partier på underlæben og eventuelt brystet.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Mink

Biologi: Ilderens territorie er ikke linieformet som hos minken, men mere todimensionalt, og kommer således til at indeholde flere biotoptyper. Ilderen er meget alsidig i sit fødevalg. Størstedelen af føden udgøres af frøer og tudser. Selv igennem vinteren består mindst en fjerdedel af føden af frøer og tudser. Hele året igennem indgår små pattedyr (mus, rotter og muldvarpe) som en fast andel af ilderens føde. Ilderen samler forråd. Det kan være enkelte fugle og æg, eller det kan være større mængder af f.eks frøer og tudser, der ikke er dræbt, men lammet med et bid i nakken, så de kan holde sig friske i længere tid. Den animalske føde suppleres om efteråret med forskellige bær og frugter.

Levested: Ilderen foretrækker lave, fugtige områder, men kan træffe i såvel skove som landbrugsområder. Den søger gerne til bygninger og kan godt fine på at slå sig ned i et udhus eller på et høloft.

Udbredelse: Ilderen er udbredt over det meste af Europa. I Danmark findes den i det meste af landet bortset fra Bornholm samt en række mindre øer. På Lolland-Falster findes ilderen kun sporadisk.

Arten anses for at være oprindelig i Jylland, hvorimod de nuværende bestande øst for Storebælt sandsynligvis stammer fra undslupne farmdyr.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Ilder.

Hvornår ses den? Ilderen er overvejende skumrings- og nataktiv, men kan til tider også ses om dagen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jørn Winther Jørgensen d. 03-11-2004. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 14-02-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Muus, B, (red.), 1993: Danmarks Pattedyr. DMU.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator