Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Slank Svovlhat (Hypholoma elongatum)
Foto: Tom Smidth

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Slank Svovlhat (Hypholoma elongatum)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Slank Svovlhat (Hypholoma elongatum)
Foto: Hanne Bertelsen


Foto/billede af Slank Svovlhat (Hypholoma elongatum)
Foto: Hanne Bertelsen



Slank Svovlhat

Hypholoma elongatum (læst 2227 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Agaricales (Agaricales)
Familie: Bredbladfamilien (Strophariaceae)

Kendetegn: En lille, slank lamelsvamp med lyse, gule og brune farver på hat og stok og gulbrunt sporestøv, der vokser på fugtige steder.

Hat 1-2 cm bred, lavt hvælvet, senere flad til svagt nedtrykt, tyndkødet, hygrofan, som helt ung ustribet, siden tydeligt randstribet, som ung honninggul, mod randen bleggul, som ældre okkergul-okkerbrun, evt. med rødlig midte, til sidst smudsigt olivengul. Lameller tilvoksede, ret fjerne, først blege, så lerbrune, til sidst brune, kun som meget fugtige med yderst svagt violet skær, sporestøv rent brunt uden violet skær. Stok 2-10 cm høj, cylindrisk, bugtet, tværbølget-skinnende, uden ringzone, i toppen fint kliddet, bleggul, i toppen hvidgul, nedefter og med alder og tryk rødbrunlig. Kød bleggult, mod stokbasis rustbrunt, uden lugt, med mild, men en smule besk smag.

Variation: Stokkens længde varierer meget, stokken er lang og slank, når frugtlegemet vokser i Tørvemos(Sphagnum), men kort og mindre slank, når det vokser på fast jordbund.

Forveksling: Nærmeste almindelige forvekslingsmulighed er Tørve-Svovlhat (Hypholoma udum), der findes på lignende steder. Den har mere typiske svovlhattefarver, en mørkere brun hat og purpurbrune lameller og sporestøv. Det rent brune sporestøv er sjældent at finde hos Svovlhat, der generelt er karakteriseret ved purpurbrunt sporestøv. Den har derfor også været henført til slægten Skælhat (Pholiota) I Tørvemos findes også forskellige arter af Hjelmhat (Galerina), der kendes på honninggule til rustbrune farver på hat og lameller.

Biologi: Arten lever formodentlig saprotroft af organisk materiale i jord og i Tørvemos.

Levested: I Tørvemos og på fugtig bund i nåleskove og i fugtige partier på heder.

Udbredelse: Slank Svovlhat er udbredt og almindelig i Danmark, især i egne med sur, fugtig jordbund, hvilket der dog er mange egne, der ikke kan opbyde. - Kendt fra Europa og Nordamerika.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Slank Svovlhat.

Hvornår ses den? Frugtlegemerne ses fra sommer til efterår.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Erik Rald d. 18-03-2011
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Breitenbach, J. & F. Kränzlin, 1995: Pilze der Schweiz. Band 4. Blätterpilze, 2. Teil. - Luzern, 371 s.

Knudsen, H. & J. Vesterholt, 2008: Funga Nordica. Agaricoid, boletoid and cyphelloid genera. - København, 965 s.

Vesterholt, J. 2004: Danmarks svampe. - København, 472 s.

Watling, R. & N.M. Gregory, 1987: Strophariaceae & Coprinaceae p.p. Hypholoma, Melanotus, Psilocybe, Stropharia, Lacrymaria & Panaeolus. - British Fungus Flora. Agarics and Boleti 5, 121 s.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator