Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skestork (Platalea leucorodia)
Foto: Ole Bo Olsen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | pullus | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skestork (Platalea leucorodia)
Foto: Ole Bo Olsen


Foto/billede af Skestork (Platalea leucorodia)
Foto: Torben Andersen


Foto/billede af Skestork (Platalea leucorodia)
Foto: Emil Frederiksen



Skestork

Platalea leucorodia (læst 7893 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Storkefugle (Ciconiiformes)
Familie: Ibiser & skestorke (Threskiornithidae)

Kendetegn: Længde: 80-90 cm. Vingefang 115-130 cm. Skestorken (som egentlig er en ibis) er en umiskendelig stor ensfarvet hvid fugl med mørke ben og gullig halsring, som er tydeligst hos adulte fugle. I ynglesæsonen suppleres fjerdragten med hvidlige til gyldne prydfjer i nakken. Det meget karakteristiske spatelformede næb adskiller den tydeligt fra de hvide hejrer. I flugten er skestorken kendetegnet ved den udstrakte hals, og forholdsvis hurtige vingeslag, der afløses af korte glid. Flugten foregår ofte i små grupper, der flyver på lige linje, og hvor ungfuglenes sorte vingespidser i reglen er ret iøjnefaldende.

Forveksling: På tæt hold kan skestorken ikke forveksles med andre fugle, men på afstand kan den pga. den hvide farve minde om silkehejre eller sølvhejre. Adfærden hos skestorken er imidlertid meget livlig, og fourageringen foregår ved, at næbbet vaskes frem og tilbage i en rytmisk bevægelse for at fange fisk og mindre vanddyr i vandet. En aktivitet der aldrig forekommer hos evt. forvekslingsmuligheder.

Biologi: Skestorken foretrækker fugtige områder langs kyster, fjorde og laguner, og ses ofte i slettesøer hvor den lever af småfisk, insekter og små vanddyr, den fanger med det store næb. Det er en meget social fugl, som ofte ses i små grupper, og den er i konstant bevægelse.

I reden lægges et enkelt kuld på 3-5 æg, der udruges i løbet af ca. 25 dage. Skestorken er i yngletiden meget sårbar overfor rovdyr og menneskelig forstyrrelse.

Levested: Skestork yngler herhjemme kolonialt på småøer med rørbevoksning i kystområder og deltaer, men findes i det øvrige Europa også ynglende i rørskove, buske eller træer.

Efter ynglesæsonen samles fuglene i små grupper, inden de i september trækker sydpå til overvintringsområderne i Vestafrika. Herhjemme ses disse samlinger hovedsagligt omkring Vejlerne, det sydlige Ringkøbing Fjord og Skjern Enge.

Udbredelse: Danmark er nordgrænsen for artens udbredelse, og herhjemme findes den kun ynglende ved Skjern Å, Nibe Bredning og på Langli i Ho bugt. Udenfor Danmark forekommer arten spredt i Holland, Spanien og det Sydøstlige Europa.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skestork.

Hvornår ses den? Skestorken ankommer til landet i marts-april og forlader os igen i september.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kevin Kuhlmann Clausen d. 30-03-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 30-09-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jonsson, L. 1992. Fugle i Europa. Gyldendal.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator