Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Mårhund (Nyctereutes procyonoides)
Foto: Jesper H. Andersen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mårhund (Nyctereutes procyonoides)
Foto: Margrete Caspersen


Foto/billede af Mårhund (Nyctereutes procyonoides)
Foto: Gunnar Knudsen


Foto/billede af Mårhund (Nyctereutes procyonoides)
Foto: Torben Ebbensgaard



Mårhund

Nyctereutes procyonoides (læst 6776 gange)

Klasse: Pattedyr (Mammalia)
Orden: Rovdyr (Carnivora)
Familie: Hunde (Canidae)

Kendetegn: Mårhunden er på størrelse med en ræv. Den måler 50-80 cm uden halen, som er ca. 18 cm. Over skulderen måler den ca. 20 cm. Mårhunden kan veje op til 10 kg.

Mårhundens pels varierer i farven i gullige, rødlige og grålige toner blandet med sorte hår på ryggen og skulderene. Halsen, brystet, oversiden af halen samt de slanke ben er typisk sorte eller sortbrune. Mårhunden kan også kendes på sin sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, og sin hvide snude.

Pelsen er kraftig, særligt om vinteren, og halen er stor og busket.

Mårhundens korte ben gør, at den ikke er en god løber, og den kan i bevægelserne virke lidt klodset. Til gengæld er den en god svømmer, og den kan svømme op til 5 km.

Variation: Som de fleste dyrearter kan farve og størrelse varierer.

Forveksling: Mårhunden og grævlingen ligner hinanden meget - særligt på størrelsen, ansigtsmasken og snuden. Man kan dog kende arterne fra hinanden på halen og hovedformen. Mårhundens hale er typisk sort på hele oversiden og gullig, grålig eller rødlig på undersiden og siderne.

Grævlingens hoved er kileformet med sorte længdestriber på begge sider. Grævlingens pels er også lyst i spidserne, hvor mårhundens er mørke.

Den sorte ansigtsmaske, der dækker øjnene og underansigtet, samt den hvide snude kan få mårhunden til at ligne en vaskebjørn. Derfor tager mange ofte fejl af mårhunde og vaskebjørne. Mårhund har dog ikke en stribet hale, og masken er gennemskåret henover snuden.

Spor

Mårhundens spor er mere rundt end spor af ræv og hund. Mårhunden har fire små trædepuder, der alle er tæt på mellempuden (vaskebjørn og grævling har fem). Tæerne er spilet regelmæssigt ud.

Rævens spor er mere aflangt end både hundens og mårhundens. Hos ræven står folden mellem de forreste trædepuder og mellempuden nærmest på langs med sporet.

Til sammenligning er hundens spor lidt aflangt og tilspidsende ud mod de to forreste trædepuder. Folden mellem de to forreste trædepuder og mellempuder står nærmest på tværs af sporet.

Biologi: Mårhunde lever i par, som holder sammen hele livet. Et mårhundepar kan få ét kuld hvalpe om året, som typisk består af 5-8 hvalpe, men helt op til 19 hvalpe er observeret. Både hannen og hunnen tager sig af hvalpene, og når hvalpene er ca. 4 måneder gamle kan de klare sig selv.

Mårhunden er et altædende rovdyr, og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle. Mårhunden er et effektivt rovdyr, der kan udkonkurrere hjemmehørende rovdyr med lignende levevis som f.eks. ræv og grævling. Mårhunden er en god svømmer og kan derfor komme til områder, hvor ræve aldrig kommer.

Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden hurtigt spreder og formerer sig, der kan udrydde vores beskyttede og truede dyr. Mårhunden kan også være bærer af rabies, men også den farligere bændelorm Echinococcus multiloculus. Bændelormen kan være dødelig for mennesker, men parasitten kan også sprede sig til hjemmehørende vildt.

I den nordlige del af udbredelsesområdet sover mårhunden vintersøvn som den eneste art i hundefamilien, dog kortere end bjørn og grævling. Forud for vinter-søvnen tager den kraftigt på i vægt ved at spise bl.a. bær. I øvrigt kan den også vågne en time eller en dag midt i vintersøvnen for at fouragere for at holde fedtlaget ved lige, men den fjerner sig aldrig mere end højest 200 m fra hulen, da den ikke kan begå sig i dyb sne.

Levested: Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper. Den foretrækker dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med rig undervegetation.

Udbredelse: Mårhunden stammer fra Østasien. Fra 1928 og særligt i årene 1948-55 udsatte man over 9.000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen. Herfra har arten spredt sig til Tyskland, de nordlige dele af Østrig og Ungarn, nordpå til de Baltiske lande, hele Findland og de nord-lige dele af Sverige og Norge.

I Danmark er der fare for indvandring af mårhunde fra Tyskland.

I Danmark er den observeret på lokaliteter i Jylland og på Fyn. D. 15. marts 2011 har en villaejer i Bagsværd på Sjælland observeret en mårhund i kamp med familiens hund

Dyret er det, vi kalder en invasiv art. Det vil sige, at den ikke naturligt hører hjemme i vores natur. Den er derimod indvandret eller indført fra udlandet, og kan være en alvorlig trussel mod nogle af de mest sarte og beskyttede dyrearter i den danske natur.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Mårhund.

Hvornår ses den? I sommermånederne

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Kresten Vistisen d. 03-11-2014
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Naturstyrelsen

- se linket HER

Den store danske

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator