Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
29. marts 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Sumpbille (Microcara testacea)
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Sumpbille (Microcara testacea)
Foto: Ulf Bjerre


Foto/billede af Stor Sumpbille (Microcara testacea)
Foto: Jesper Lund


Foto/billede af Stor Sumpbille (Microcara testacea)
Foto: Bo Valeur



Stor Sumpbille

Microcara testacea (læst 55 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Amfibiebiller (Scirtidae)

Kendetegn: Længde: 4,5-5,5 mm. Kroppen er gulbrun. Pronotums midte og dækvingerne er dog ofte mørkere, sidstnævnte især mod spidsen. Følehornene er sorte eller brune med lyse 1.-3. led.

Oversiden er beklædt med gullig behåring, som er tynd, kort og næsten nedliggende. Pronotum er mindst dobbelt så bredt som langt med fin og ret tæt punktur. Dækvingerne er tæt og noget rynket punkterede, tydeligt kraftigere punkterede end pronotum.

3. følehornsled er længere end 2. led. 4. følehornsled er ikke over dobbelt så langt som 2. og 3. led tilsammen. Bagføddernes 1. led er lidt kortere end de følgende led tilsammen.

Forveksling: Odeles marginata ligner, men har mørkere ben. Dækvingerne er hos hunnen ensfarvede mørke, hos hannen mørke med et veldefineret lyst længdebånd på midten. Derudover er den slankere.

Elodes-arterne kan også ligne, men er endnu slankere end ovenstående. Derudover har de meget kortere 3. følehornsled, som ikke er længere end 2. led. 4. følehornsled er mindst dobbelt så langt som 2. og 3. led tilsammen.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Odeles marginata

Biologi: Larven lever i stillestående vand, hvor føden består af alger og døde plantedele.

Levested: På fugtig bund, især i eller i nærheden af skov.

Udbredelse: Arten er kendt fra alle dele af landet og er almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Sumpbille.

Hvornår ses den? Det voksne dyr kan findes fra sidst i maj til slutningen af juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 26-03-2020. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 26-03-2020.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1938: Danmarks Fauna 44 - Biller X. Blødvinger, klannere m.m.

naturespot.org.uk:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator