Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. august 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Adonis Mariehøne (Hippodamia variegata)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Adonis Mariehøne (Hippodamia variegata)
Foto: Jesper Reibel


Foto/billede af Adonis Mariehøne (Hippodamia variegata)
Foto: Jan Pedersen


Foto/billede af Adonis Mariehøne (Hippodamia variegata)
Foto: Jan Pedersen



Adonis Mariehøne

Hippodamia variegata (læst 310 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Mariehøns (Coccinellidae)

Kendetegn: Længde: 3-5,5 mm. Kroppen er oval og noget hvælvet. Følehornene er rødgule. Benene er hos hunnen helt eller overvejende mørke, hos hannen er ofte kun forlårenes yderside mørk. Hovedet er bagtil sort, fortil hvidgult. I det hvidgule parti mod mundskjoldet er der hos hunnen ofte to aflange pletter, der kan være sammenflydende. Den hvidgule aftegning danner ikke et trekantet indsnit mellem øjnene. Pronotum er sort med hvide for- og siderande. Pronotum har i det sorte parti i det mindste en hvid plet på hver side af midten. Ofte er denne plet og en hvid midtlinje sammenhængende med den hvide forrand. Dækvingerne er orange med 7, 9 eller 13 pletter. Sjældent kan pletterne helt mangle.

Forveksling: Den kan forveksles med Syvprikket Mariehøne (Hippodamia septemmaculata), som let adskilles ved aldrig at have hvide pletter i pronotums sorte midtparti. Desuden er den større (5,5-7 mm).

Trettenplettet Mariehøne (Hippodamia tredecimpunctata) kan også forveksles, men den adskilles ved at pronotums siderande er meget bredere end forranden. I siderandens lyse parti er der en sort plet, som ofte er sammenhængende med det sorte midtparti. Den har i øvrigt aldrig en hvid plet i det sorte midtparti.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Syvprikket Mariehøne, Trettenplettet Mariehøne

Biologi: Lever af bladlus.

Levested: Overdrev, enge og lignende.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele. I Nordvestjylland er den dog ikke fundet efter 1960.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Adonis Mariehøne.

Hvornår ses den? Maj-oktober.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 12-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 07-03-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Victor Hansen, 1951: Danmarks Fauna 56 - Biller XIV. Clavicornia 2. del og Bostrychoidea




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator